Overgreb, prostitution og facade: Udsatte kvinder er mindre synlige

Kvindernes problemer kan være svære at få øje på i de udsatte miljøer, som ofte er domineret af mænd. 

Men spørgsmålet er, om kvindernes underrepræsentation blot skyldes, at deres problemer har et andet udtryk? Og om flertallet af mænd betyder, at indsatsen mest finder sted på mændenes præmisser og overser kvindernes behov?

Spørgsmålene rejses i en ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte. Rådet har samlet statistik på området og desuden lavet kvalitative interviews med 15 kvinder, der kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sygdom, og 10 socialarbejdere. 

Vold, psykisk sygdom og overdødelighed
Ifølge statistikkerne er mænd overrepræsenterede, når det gælder fattigdom, hjemløshed og misbrug. Derimod udsættes de udsatte kvinder markant oftere for vold og seksuelle overgreb, de har oftere psykiske lidelser og mange sygdomme, og de har en overdødelighed i forhold til udsatte mænd, hvilket går imod den generelle tendens til, at mænd dør tidligst.

Undersøgelsen viser, at mange af de socialt udsatte kvinder selv oplever, at det er svært at få den hjælp, de har brug for, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Kvinderne giver udtryk for, at de oplever nogle særlige forventninger til dem som kvinder om at holde sammen på sig selv. Mange oplever, at det som kvinde er mindre legitimt at være socialt udsat, og at der ikke er den samme 'sociale elastik' til fx at gå i hundene, som der er for mænd. De bruger store mængder energi på at forsøge at leve op til forventningerne.

En socialarbejder formulerer det i rapporten sådan, at kvinder for det meste krakelerer indefra og ud, mens det omvendte oftere er tilfældet for mænd. Mænd er i højere grad synlige i miljøet og præger tilbuddene for socialt udsatte. Modsat oplever socialarbejderne, at kvinderne ofte er mere tilbageholdende med at opholde sig i miljøet og i højere grad skjuler udsatheden bag et pænt og velsoigneret ydre.  

Særlige problemer
Rapporten oplister en række problemer, som er særlige for de udsatte kvinder. De er:

Usynlig udsathed: Kvinder er mere tilbøjelige til at opretholde et liv, som fremstår nogenlunde velfungerende trods store sociale problemer. De holder facaden og skjuler misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser eller prostitution.

Indre kaos: Mange kvinder kæmper med at tøjle en svær psykisk tilstand og en oplevelse af indre kaos. Selv om mange har været i forbindelse med psykiatrien, savner de hjælp til at bearbejde de ting, der ligger bag. 

Overgreb: Mange har været udsat for flere seksuelle overgreb, som aldrig er blevet meldt. Ofte er der tale om systematiske overgreb med tråde tilbage til barndommen, og flere bliver udsat for seksuelle overgreb i gademiljøet, på herberger eller ved prostitution, som ikke anmeldes.

Mistillid og mindreværd: Mange har både som børn og voksne oplevet ikke at blive troet på, når de fortæller om overgreb. 

Kroppen som redskab: Kroppen anvendes både strategisk til at klare sig økonomisk og til at få dækket følelsesmæssige behov for beskyttelse, tryghed og kærlighed. Mange med et skrøbeligt fundament søger anerkendelse gennem seksuelle relationer og kan have svært ved at mærke, hvornår deres grænse bliver overskredet.

Parforhold og ambivalens: Kvinderne søger parforhold, men har svært ved at være i et, så relationen til mænd er ofte præget af ambivalens, dramatik og voldsomme hændelser.

Det svære moderskab: Kvinderne kæmper for at være mødre for deres børn, men har svært ved at drage den fornødne omsorg. De fleste må helt eller delvist overlade børnene til andre.

Alene i tilværelsen: Mange af kvinderne føler sig alene i verden og håndterer ensomheden ved at kanalisere alle kræfter og fokus ind på at klare hverdagen.

Læs eller download rapporten.