Ifølge en ny rapport fra Ankestyrelsen er antallet af anbringelser uden samtykke – også kaldet tvangsfjernelser – steget årligt siden 2007. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Dengang blev cirka 1.200 børn tvangsfjernet. Sidste år gjaldt det godt og vel 2.700 børn. Det er det højeste antal nogensinde. Stigningen er sket, i takt med at antallet af anbringelser i øvrigt er stabilt.
Det faktum undrer professor Inge Bryderup. Hun har i årevis forsket i anbragte børn og familiepleje ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
- Antallet af anbringelser uden samtykke er nærmest eksploderet de sidste 20 år og steget støt her gennem 2010’erne. Jeg undrer mig meget over baggrunden for udviklingen, siger hun.
I Ankestyrelsens rapport fortæller fire sagsbehandlere, at deres kommune har ændret praksis, så fokus er på tidligere at anbringe børn uden for hjemmet.
Det flugter med socialminister Astrid Krags (S) ønske om tidligere indsats for udsatte børn.
Til Kristeligt Dagblad siger ministeren, at hun ikke ser de mange tvangsanbringelser som et problem, da det i hendes øjne viser, at kommunerne 'står på barnets side'. Risikoen ved at vente for længe er, at barnet lider overlast, påpeger ministeren.
Alvorlige konsekvenser
Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, kan det ske både med og uden samtykke. For at en anbringelse kan betragtes som frivillig, kræver det samtykke fra forældrene. Hvis en ung er over 15 år, kan vedkommende selv give samtykke. Men anbringelserne uden samtykke er der altså kommet flere af.
Bryderup kalder tendensen bekymrende:
- Det manglende samtykke kan få alvorlige konsekvenser for, om selve anbringelsen bliver en succes. Når forældrene accepterer en anbringelse, så er der nogle loyalitetskonflikter, som barnet slipper for at have, siger hun til avisen.
Også Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker ved Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, mener, at det manglende samtykke kan få konsekvenser børnene.
- Når man går ind i en tvangsanbringelse, så bliver det nemt sådan, at magtforholdet mellem den udsatte familie og kommunen bliver meget tydeligt, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
