GENTOFTE: Sidst der skulle forhandles såkaldte tilbagefaldsmidler (lønkroner, der frigives, red.), var det medarbejderne selv, der fik kabalen til at gå op. Sådan beskriver A4 Arbejdsliv, at det foregik på Job-, Aktivitets- og Kompetencecentret i Gentofte Kommune (JAC).
- Funktionslederne havde lavet et oplæg, der viste, hvor meget den, der fik mest i tillæg, havde fået, så man kunne se, hvad differencen var. Så blev der meldt ud, hvor mange penge, der var at forhandle om, og så skulle vi i fællesskab blive enige om det, fortæller Ann-Marie Jensen, socialpædagog og tillidsrepræsentant hos JAC.
Der blev forhandlet i to omgange med to forskellige grupper pædagoger, og hun husker det som en opløftende proces:
- Der var en ordentlig stemning, og folk var meget fokuseret. Alle blev hørt, alle stemmer talte, og det foregik ordentligt. Selvfølgelig var man brugt bagefter, men på en god måde. Der havde været så mange følelser i spil og måder at tænke tingene på. Men det gik simpelthen så godt, siger Ann-Marie Jensen.
17 sure
For Ann-Christina Matzen Andreasen var det som leder af institutionen interessant at se, hvordan medarbejderne tog teten under forhandlingerne. Hun har flere lederjob bag sig, og når hun tidligere forhandlede løn, var ingen helt tilfredse.
- Der var 17 sure og måske tre glade, men som alligevel ikke syntes, de havde fået nok. Altså har jeg aldrig lykkedes med det, og selvom jeg har prøvet at være gennemsigtig med kriterier, rammer og vilkår, har det altid været noget rod, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.
- Når for eksempel medarbejderne lønforhandler, skal vi forberede os helt vildt i ledergruppen, fordi min fornemmeste opgave er at give medarbejderne så meget information som overhovedet muligt til at kunne træffe de rigtige beslutninger.
JAC tilbyder aktiviteter og beskæftigelse til borgere med fysiske og psykiske handicap og tæller 120 medarbejdere, otte matrikler og 21 forskellige teams.
Læs hele historien på A4 Arbejdsliv: Frihed og indflydelse giver pote på en offentlig arbejdsplads.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.