Omkring 9.000 skal i skole og næsten 6.000 begynder i daginstitution i 2016. Det forventer KL.
Men det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne håndterer opgaven. I nogle kommuner opretter de modtageinstitutioner, mens børnene i andre kommuner kommer direkte ud i de almindelige børnehaver. Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.
Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.
Handleplan savnes
- Lykkes det ikke at give flygtningebørnene en god start på deres nye liv i Danmark, så bliver udfordringerne med at integrere dem i samfundet meget større om et par år, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Omvendt mener han, at mange af dem kan blive en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi investerer i at gøre dem til unge mennesker, der kan bidrage til samfundet.
- Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes, siger han.
Derfor må regeringen på banen. Ikke kun med flere penge, men også med en national handleplan for integration, mener pædagogernes fagforbund, BUPL.
Vilkårligt
- Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven, siger formand Elisa Bergmann.
Skal de syriske flygtningbørn og unge have en chance for at få en uddannelse og et arbejde i fremtiden, så er alle enige om, at det er en forudsætning, at de lærer at tale dansk. Også her er det helt afgørende, om de ender på den ene eller den anden side af kommunegrænsen, oplever Hanne Pontopidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, som blandt andet organiserer lærerne på sprogcentrene.
- Det er fuldstændig vilkårligt fra kommune til kommune, hvordan den her opgave bliver forvaltet, siger hun.
Plads til forskelle
Det kan være en god idé at have fælles mål i kommunerne, der sikrer en mere ensartet integration af flygtningebørn i de danske skoler og daginstitutioner. Men kommunerne skal fortsat have mulighed for at tage hensyn til de forskelligartede udfordringer, der kan være hos de enkelte grupper af flygtninge.
Det siger Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp:
- Kommunerne kan have fælles mål i forhold til den overordnede integration i skoler og daginstitutioner, men med det som udgangspunkt skal man give plads til, at der kan være en forskellighed i opgaveløsningen, siger han til Ritzau.
- Det er værd at pege på, at der kan være forskellige behov i forhold til aldersgrupper, sårbarhed i forhold til traumatisering, nationaliteter, sprog og alt muligt andet, der gør, at det er lidt komplekst.
ka / Ritzau
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
