MIDTJYLLAND: En sosuassistent og to sygeplejersker var natten til søndag involveret i et overfald, hvor en patient på Afsnit P2 på Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital i Risskov tog kvælertag på den ene, skriver DR Østjylland.
Patienten har været indlagt ved tvang siden torsdag 24. februar, og i løbet af natten til søndag blev han gradvist mere opkørt. To kolleger kom til undsætning og forsøgte at gå imellem og føre patienten ind på stuen. Her vristede han sig fri, og der opstod håndgemæng og tumult. Patienten slog den kvindelige sosuassistent med knyttet næve og tog kvælertag på hende op ad væggen.
De tre medarbejdere blev efterfølgende tilset for fysisk skader. Alle er udskrevet igen og derudover blevet sygemeldt. For fire måneder siden var der et lignende overfald på afdeling P.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.