I denne uge blev der offentliggjort en undersøgelse af Indkomst og livskvalitet, der viser, at der er en snæver sammenhæng mellem en persons indkomstforhold, og den tilfredshed med livet som personen angiver at opleve.
Ses der på spørgsmålet: ’Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?’, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. 61 pct. af de personer, der har en indkomst på mellem 100.000 og 200.000 kr., angiver, at de har en stor tilfredshed med livet (score mellem 8 og 10). Denne andel er imidlertid vokset til næsten 78 pct. for personer, der har en årlig disponibel indkomst på over 600.000 kr. En forskel på næsten 17 procentpoint.
Spørgsmålet: ’Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation?’ viser også, at der her er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og tilfredshed. Ikke overraskende er 87 pct. af dem, der har en årlig indkomst på over 600.000 kr., meget godt tilfreds med deres økonomiske situation. Det samme forhold er kun gældende for 52 pct. af de mennesker, der har en disponibel indkomst på mellem 100.000 og 200.000 kr. For denne gruppe er det næsten halvdelen, der ikke er tilfredse med den økonomiske situation, de sidder i. Dette er mest udtalt for kvindernes vedkommende.
Ledigheden ulige fordelt
Kontanthjælpsloft, og at flere folk skal i arbejde, fylder godt i den politiske debat herhjemme. Det at det er en svær opgave, ved alle – især hvis man ihukommer, at vi i forvejen har en af Europas mindste arbejdsløshedskøer.
I 2. kvartal 2016 udgjorde ledigheden 6,1 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under både Sverige, der har en ledighed på 7,7 pct. og Finland, der har en ledighed på 10,2 pct. Blandt samtlige EU-medlemslande havde Tjekkiet den laveste ledighed på 4,0 pct., mens Grækenland havde den højeste på 23,3 pct.
Men ledigheden er langt fra ligeligt fordelt, og det er især gået ud over kvinderne i Danmark. I 2. kvartal 2016 var Danmark det eneste EU-land i Norden, som havde en større ledighed blandt kvinder end blandt mænd. Således var 6,4 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke ledig, mens der var 5,9 pct. af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledig. Den modsatte tendens var gældende i både Sverige og Finland. I Sverige var 8,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke ledig, mens der var 7,3 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke, der var ledig. I Finland gælder det, at 10,4 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledig,
Byggeriet har alle dage været en lynhurtig temperaturmåler på, hvordan det går i resten af økonomien. Og her er der tale om en lille stigning i 3. kvartal 2016. Byggebeskæftigelsen var her på 161.100 personer mod 160.600 personer kvartalet før, hvilket svarer en stigning på 0,3 pct. Det viser dermed en stabilisering af byggebeskæftigelsen i 2016 på et niveau, der er 11-13 pct. højere end i 2013 og 1-2 pct. over gennemsnittet for perioden 2006-2015.
Årets byggebeskæftigelse havde indtil begyndelsen af 3. kvartal ellers været kendetegnet af en vis afmatning og stabilisering.
Byggebeskæftigelsen havde ellers steget uafbrudt fra 2013 og indtil 1. kvartal 2016, hvorefter der indtraf et lille dyk, der så blev rettet op i 3. kvartal.
Færre indbrud
Fra kriminalfronten kommer der både gode og dårlige nyheder. Fald i indbrud i beboelser og færre straffelovsovertrædelser, men der er en lille stigning i anmeldelser af vold og indbrud i forretninger og ubeboede bebyggelser.
For andet kvartal i træk er der færre anmeldte indbrud i beboelser. I årets 3. kvartal var der 7.600 indbrud i beboelser, svarende til et fald på 5 pct. i forhold til 2. kvartal. Indbrud i beboelser udgør halvdelen af de samlede indbrud, som var på 14.700. Den anden halvdel udgøres af indbrud i forretning, virksomhed mv. og indbrud i ubeboede bebyggelser, som begge to steg i samme periode. Samlet set var der derfor kun 2 pct. færre indbrud end seneste kvartal.
Antallet af anmeldelser om vold har været stigende siden 3. kvartal 2015, og steg også i 3. kvartal med 2 pct. Vold omfatter blandt andet vold og lignende mod offentlig myndighed, som de seneste kvartaler har været stærkt stigende, men som nu er faldet 2 pct. i forhold til det seneste kvartal.
Der blev i alt anmeldt 96.200 straffelovsforbrydelser i 3. kvartal 2016. Det var et fald på 1 pct. i forhold til kvartalet før.
En af de væsentligste årsager til at inflationen for tiden er meget lav i Danmark, skyldes i høj grad, at vores importpriser ligger på et meget lavt niveau. Det samme gør vores indenlandske producentpriser.
Det samlede producentprisindeks for varer steg med 0,2 pct. i tre-måneders perioden juli-september 2016 i forhold til de foregående tre måneder april-juni 2016. I samme periode steg importprisindeks for varer med 0,1 pct. Siden september 2015 er producentprisindeks for varer imidlertid faldet med 1,9 pct., mens importprisindekset er faldet med 2,3 pct.
Udviklingen i importprisindekset skyldes hovedsageligt et fald i industri på 2,3 pct., som igen kan henføres til et fald i priserne på fødevarer og elektronikvarer.
Større forbrug i København
Det er ikke nogen hemmelighed, eller burde ikke være det, at Hovedstadsområdet er ved at løbe fra resten landet, når man ser på husstandenes forbrugsmønster og størrelse.
Husstande i Østdanmark har landets højeste forbrug. Fx forbrugte husstande i Region Hovedstaden 347.000 kr. pr. husstand, mens husstande i Region Sjælland forbrugte 328.000 kr. I Region Hovedstaden var det især forbrugsudgifter til boligbenyttelse mv., restauranter og hoteller samt fritid og kultur der var højere end de øvrige regioner. Forbrugere i Region Sjælland er kendetegnet ved, at have landets højeste forbrug af transportudgifter, og forbruget af transport var på 58.000 kr. pr. husstand.
Det koster at arbejde i Københavnsområdet!
Jylland har også deres problemer at slås med. Husstande i Region Midtjylland havde i 2015 landets laveste forbrug. Midtjyderne anvendte i gennemsnit 279.000 kr., eller 35.000 kr. mindre end gennemsnitshusstanden. I forhold til forbrugerne øst for Storebælt bruges der i Region Midtjylland færre penge på stort set samtlige forbrugsudgiftsposter. Det er dog især indenfor transport, fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer samt fritid og kultur, at midtjyderne anvender færrest penge. Til sammenligning anvender forbrugerne i Region Hovedstaden 68.000 kr. mere end husstande i Region Midtjylland.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
