BRØNDERSLEV: Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved et tilsynsbesøg på Diakon-plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev Kommune en problematisk og i værste fald livsfarlig vejledning til brug ved såkaldt "anafylaktisk chok" - kendt som kredsløbssvigt, skriver Nordjyske.
"I Kornumgårds adrenalinberedskab lå en instruks fra Brønderslev Kommune, hvor det fremgik, at i tilfælde af anafylaktisk chok, skulle personalet altid kontakte en læge, før der måtte gives adrenalin. Dette er ikke korrekt praksis, idet adrenalin skal injiceres straks ved anafylaktisk chok", skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.
Man skal altså ikke vente på en læge, men straks give adrenalin, og styrelsen konkluderer, at det er kritisk, hvis der ikke har været et fyldestgørende akutberedskab på plejehjemmet i form af korrekt instruks, "og derfor blev kategorien på tilsynsdagen vurderet til kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden," skriver styrelsen. Tidligere klager over andre forhold på plejehjemmet vurderer styrelsen nu er bragt i orden: "Styrelsen vurderer derfor, at der ikke er behov for at udstede påbud til Kornumgård og at udføre et opfølgende tilsyn, idet vi vurderer, at der nu kun er mindre problemer af betydning for patientsikkerheden."
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.