SJÆLLAND: Nykøbing Sygehus har fået Region Sjællands Arbejdsmiljøpris 2016 for sit TRiM-projekt, der har til formål at forebygge konflikter og vold mellem medarbejdere, patienter og pårørende, oplyser Folketidende. TRiM er en forkortelse for TraumaRisk Management - en metode til arbejdspladser, hvor medarbejderne risikerer at blive udsat for vold og trusler.
15 projekter stillede op i konkurrencen, tre kom i finalen, og Nykøbing Sygehus vandt som det første sygehus i landet, som har bredt TRiM ud til at dække hele sygehuset. 18 medarbejdere er blevet uddannet og certificeret som TRiM-instruktører og har under uddannelsen lært at kende tegnene på - og kunne forudsige - mulige konflikter og konfrontationer.
Samtidig er de trænet i at være med til at forebygge situationerne, ligesom de har erhvervet viden om, hvordan man kan forhindre følgevirkninger i tilfælde med trusler og vold.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.