En privat organisation har måske nøglen til at få flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse. De første resultater i Danmark viser, at organisationen lykkes med det, som jobcentrene har så svært ved. Det skriver Jysk Fynske Medier.
Redi School of Digital Integration kan have fundet løsningen på et af de problemer, der i årtier er blevet diskuteret heftigt i dansk politik: Hvordan får man flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse? Uddannelsesstedet har undervisere og mentorer fra det private arbejdsmarked, der underviser og vejleder kvinderne om teknologi og it.
På den måde får kvinderne nye kompetencer, samtidig med at de får et professionelt netværk. Og det virker. Det viser en ekstern evaluering lavet af Rambøll, hvor 78 procent af begyndereleverne var i job, uddannelse eller praktik 12 måneder efter deltagelse. Til sammenligning lå det på 30 procent inden da.
Aften og weekend
Samtidig er gevinsten for samfundet betragtelig, for får man kvinderne blot 15 uger tidligere i arbejde, giver det hver gang kommunerne en fortjeneste på 48.500 kroner og en statslig gevinst på 15.200 kroner.
- De traditionelle metoder hos jobcentrene fungerer simpelthen ikke. Vi har haft elever, som har stået uden for arbejdsmarkedet i 10 år, som nu er i arbejde på grund af vores indsats.
Undervisningen foregår om aftenen og i weekenden, og det er blandt andet af hensyn til deltagerne. Ifølge stifteren af Redi School er jobcentrene for firkantet indrettet, hvor det er for meget 8-15 i hverdagen og sidde på en skolebænk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.