KØBENHAVN: Landet over risikerer personalet på især borger- og jobcentre at blive ofre for både vold og trusler. Det vil ofte være rådhusbetjente, der skal være med til at håndtere disse tilspidsede situationer – og derfor har de lov til at bære håndjern.
Den mulighed har man dog fravalgt på en række borger- og jobcentre i Københavns Kommune. Det er sket ud fra en filosofi om, at det nedtrapper risikoen for konflikter. Det skriver Fagbladet FOA.
Tilsvarende bærer rådhusbetjente på nogle af de københavnske centre heller ikke længere den klassiske uniform med skjorte og slips og titlen 'VAGT' stemplet på ryggen. I stedet går de mere diskret klædt i bluser med Københavns kommune-logo på for på den måde at signalere tillid og tryghed.
- Synlige magtmidler er kun med til at optrappe konflikter. Vi skaber et mere imødekommende miljø, hvis vi er mere på bølgelængde med borgeren i vores uniformering. På den måde kan vi bedre undgå, at konflikterne overhovedet opstår, siger Steen Hertin, rådhusbetjent og teamkoordinator i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus, til Fagbladet FOA.
Faglig konsulent i FOA Erik Kristiansen mener, dén praksis bør inspirere andre rundt omkring i landet.
- Nogle borger- og jobcentre håndterer risikoen for konflikter ved at give betjentene magtmidler, men betjentenes opgave er i lige så høj grad at undgå, at konflikter overhovedet opstår. Og her sender fravalget af håndjern et mere tryghedsskabende signal til borgerne. Det har været en stor succes, at Økonomi- og Socialforvaltningen fokuserer på at trappe konflikterne ned, siger Erik Kristiansen.
For at hjælpe
Det bekræfter Flemming Dam, der er rådhusbetjent og arbejder på Borgercenter Børn og Unge på Nørrebro-Bispebjerg. Han er glad for, han ikke længere bærer håndjern.
- Jeg synes ikke, det er en opgave for rådhusbetjente at lægge folk i håndjern. Hvis en situation er så tilspidset, er det en politiopgave. Det er vigtigt, at vi rådhusbetjente ikke udsender signaler om, at vi er der for at være fysiske. Vi er der for at hjælpe, siger Flemming Dam.
Der er i alt ti borgercentre i Socialforvaltningen og en række jobcentre, der taget hele eller dele af den nye praksis til sig. De ’lejer’ alle rådhusbetjentene gennem Københavns Kommunes økonomiforvaltning, der træner og oplærer rådhusbetjentene.
I 2015 var der i alt 150 ansatte i socialrådgiverarbejde, der blev udsat for vold og trusler. I 2018 var det tal steget til 240. På landsplan er antallet af trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste steget fra 2.205 i 2017 til 2.780 i 2018.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
