ODENSE: Odense Kommune skal nu spare endnu mere på handicapområdet end forventet. Fyens Stiftstidende beskriver, hvordan en effektanalyse i budgetforliget 2016 gik ud på at gøre nogle borgere mere selvhjulpne og dermed spare fem mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i 2017 og 15 mio. kr. i 2018.
Den forudsætning skrider voldsomt, så der skal findes nye besparelser for 12 mio. kr., lyder det nu, og rådmand for Ældre & Handicap, Brian Skov Nielsen (EL) bebrejder forvaltningen for for sent at have informeret om de bristede forudsætninger - og siger til avisen, at 'dels har forvaltningens analysearbejde ikke været grundigt nok, dels har vi politikere, der var med i budgetforliget, ikke stillet nok kritiske spørgsmål til de her effektanalyser.'
Adm. direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen Gitte Østergaard fik også først sent besked om, at effektiviseringerne ikke var tilstrækkelige. Hun siger til avisen, at 'hvis vi var blevet informeret for to-tre måneder siden, havde vi haft bedre tid til at drøfte med vores politikere, hvad vi skulle gøre. Nu skal vi - meget langt inde i året - afskedige folk meget hurtigt, for at det har en hurtig nok effekt. Det er oplysninger, rådmanden skulle have haft længe før, og det skulle jeg også selv. Jeg har været i samme situation.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.