ODENSE: Rådmand for Ældre og Handicap Søren Windell (K) er flyttet ind på tredje sal i Birkeparken nummer 236 i Vollsmose. Når han flytter ud igen om tre måneder er han meget klogere på, hvad der rører sig i det udskældte boligområde, håber han ifølge Fyens Stiftstidende.
Windell, der siden valgkampen har sagt, at han vil flytte til Vollsmose for at opleve og forstå, hvad det vil sige at bo i en af Danmarks største ghettoer. vil bruge sommeren til at besøge de mange organisationer, der arbejder i området, og han har planer om at tale med så mange som muligt.
Ambitionen med indflytningen i en klassisk Vollsmose-lejlighed er at komme om bag tallene og statistikkerne i det omdiskuterede boligområde. I sidste uge fremlagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S) resultaterne af de foreløbige drøftelser af en stor og endegyldig plan for området, der blandt andet vil komme til at indebære nedrivninger af et antal boligblokke.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.