Ældre skal have bedre mulighed for at vælge, hvor deres mad kommer fra. Og folk i genoptræning skal have mulighed for at søge privat hjælp, hvis kommunen er for langsom med sit tilbud.
Det er en del af udspillet 'Frit valg - bedre sammenhæng', som præsenteres onsdag af fire ministre på et pressemøde.
- Vi har grundlæggende en velfungerende offentlig sektor, som vi kan være stolte af, men der er også plads til forbedring. En af måderne at gøre det på er at støtte danskernes frie valg. Danskerne er i tusindvis glade for at kunne fravælge lange ventetider til udredning. Eller at have det frie valg på skole- og dagtilbudsområdet, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).
Udspillet er en forsøgsordning, som prøves af i fireårig periode, inden det skal evalueres og udbredes til samtlige 98 kommuner. Grundlæggende skal borgerne have flere muligheder for at vælge mellem de velfærdsydelser og tilbud, der passer dem bedst.
- Vi mennesker er forskellige, og det skulle vi gerne være gennem hele livet, siger ældreminister Thyra Frank (LA).
Det frie valg skal styrkes inden for sundheds- og ældreområdet. Der skal eksempelvis være mulighed for at opsøge en privat aktør, hvis en borger ikke kan sikres start på genoptræning inden for syv dage.
- Hvis kommunen ikke leverer det efter syv dage, har man ret til at finde en privat aktør.
- Det er da en kæmpe stor ting, at vi sikrer, at det ikke er postnummeret, der bestemmer adgangen til genoptræning, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.