MIDTJYLLAND: Vestre Landsret har netop stadfæstet en dom fra Retten i Viborg, der bestemte, at Region Midt skal betale 1.008.000 kr. - plus godt 200.000 kr. i sagsomkostninger til fagforeningen FOA, der førte sagen - til en portør, der krævede erstatning af sin arbejdsgiver for ikke at have tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I 2011 indførte ledelsen den ændring, at portører på nattevagt også skulle kunne foretage en nødåbning af elevatorerne, hvis der skete et uheld. Derfor blev de sendt på kursus, hvor de blandt andet skulle se de huse på taget, hvor elevatorens spil er.
På kursusdagen i december var det meget dårligt vejr med kuling og regn, og kursisterne løb fra trappeskakten til spilhuset. Den uheldige portør ramte panden direkte mod dørkarmen, og blev slået næsten bevidstløs. Hans kolleger måtte hjælpe ham ned fra taget, og han blev straks indlagt på skadestuen. Siden blev det vurderet, at han havde mistet 60 pct. af sin erhvervsevne.
Han har tidligere fået erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen, men gennem FOA krævede han også erstatning af arbejdsgiveren for ikke at have tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Døråbningen er kun 1,48 høj, og dørtrinet sider en halv meter over taget, men byretten og landsretten er enige om, at døren er godkendt af Arbejdstilsynet og derfor må anses for at være i orden.
Men da elevatorhuset kun er beregnet til teknisk personale, der kender forholdene, og da der var ekstremt dårligt vejr på selve dagen, burde Region Midt som arbejdsgiver have instrueret kursisterne grundigt og især advaret dem om den lave dør. Derfor er Region Midt ansvarlig for ulykken.
Efter ulykken er døren i øvrigt blevet markeret med gule striber.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.