NORDJYLLAND: Region Nordjylland mener, at der særligt behov for at tage sig af sine medarbejdere under coronakrisen, fordi den øger stressbelastningen, og derfor har regionen etableret et psykosocialt beredskab. Det bliver sat i værk i løbet af næste uge.
Der kommer til at være fire vigtige funktioner i beredskabet: Først en forebyggende og ekstra arbejdsmiljøindsats, som bliver håndteret af ledere og arbejdsmiljøorganisationen, så virtuelle og gruppebaserede debriefinger og faglig supervision efter traumatisterende hændelser. Herefter individuelle indsatser som psykisk førstehjælp ved langvarig overbelastning eller akutte traumatiske oplevelser og sidst en psykiatrisk skadestue til personale, der er så belastede, at de ville høre under skadestuens almindelige målgruppe.
- Selvom sundhedspersonale generelt er vant til at håndtere pressede situationer, så er vi nu i en situation, hvor personalet ikke kun kortvarigt og afgrænset er i en øget stresstilstand. Det kan skabe øget risiko for akut og kronisk stress, sygefravær til skade for både den ansatte, den ansattes familie såvel som for det samfund, der under pandemien har hårdt brug for den ansattes tilgængelighed og kompetencer, siger Jan Mainz, der er direktør for Kvalitet og Patientsikkerhed i Psykiatrien.
Han er tovholder på indsatsen. Allerede nu er der ifølge regionen lavet undersøgelser af de psykiske påvirkninger af coronapandemien blandt sundhedspersonale på fx et hospital i Wuhan. Knap 15 pct. viste tegn på en depressiv lidelse, lige knap en fjerdedel udviste tegn på angtslidelser, og omkring en tredjedel udviste tegn på stress.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.