
- Jeg tror, det giver en god ballast, at det er et stort borgmesterparti, der sidder og skal prøve at tilrettelægge processen og slutresultatet.
Sådan lyder det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i et interview med kommunen.dk med henvisning til de 47 borgmesterkæder, Socialdemokratiet samlet set bærer. De skal hjælpe hende i forhandlingerne om den udligningsreform, som står først for i hendes kalender, når vi om lidt skriver 2020. Reformen, som den tidligere regering ikke kunne samle flertal bag, blandt andet fordi Socialdemokratiet ikke bakkede op om det daværende forslag.
Men der skal ikke herske tvivl om, at Socialdemokratiet ønsker at få landet et nyt system, så kommunerne ved, hvad de har at forholde sig til, når de skal lave budgetter og levere den kernevelfærd, som borgere forventer af både stat og kommuner, siger Astrid Krag.
- Der er jo heldigvis rigtig mange dygtige borgmestre rundt i landet, som kan være med til at kvalificere diskussionen om, hvordan vi skal indrette udligningssystemet.
Trods skepsissen fra flere af disse borgmestre holder Astrid Krag fast i tidsplanen og virker tryg ved sit røde bagland. I interviewet fortæller ministeren også om, hvordan hun udover ved hjælp af udligningen vil løfte velfærden med en nærhedsreform, og hvordan hun vil holde tilbage med lovgivning, hvis kommunerne gør det samme.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele interviewet her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.