
IKAST-BRANDE: Som fortalt i sidste uge er tålmodigheden hos kommunalpolitikerne i Ikast-Brande Kommune opbrugt efter en lang række problemer med kriminalitet og utryghed på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Og tirsdag er et protestbrev så sendt fra det samlede byråd til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Folketingets Ombudsmand har tidligere kritiseret forholdene på udrejsecentret. Blandt andet er sikkerhedssituationen forværret, hed det her. Det er i den anledning, brevet er sendt.
"Vi kan ikke stiltiende se til, at de kriminelle beboere, som er dømt til udvisning, og som bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, gang på gang kan begå ny kriminalitet og skaber utryghed i lokalsamfundene", står der bl.a. i brevet.
Her henvises der blandt andet til narkosalg samt en nylig sag, hvor en kvinde blev dræbt i en trafikulykke, og hvor en beboer på Kærshovedgård er blevet sigtet.
"Vi har brug for løsninger nu", skriver byrådet i brevet uden dog at pege på, hvad det konkret kunne være.
Utilstrækkelige aktiviteter
Byrådet noterer sig, at der er blevet bevilget penge til tryghedsskabende aktiviteter omkring Kærshovedgård. Men det er ikke tilstrækkeligt, skriver politikerne.
- Den kriminalitet, som begås af nogle af beboerne på udrejsecentret, mindskes ikke med disse midler. Det er beboerne, deres adfærd og deres bevægelighed, som der bør være fokus på, skriver byrådet.
Skiftende regeringer har forsøgt at finde løsninger på problemerne og alternative placeringer til de udlændinge, som er dømt til udvisning, og som bor på Kærshovedgård. Først var det VLAK-regeringen i 2018, der ville sende dem til øen Lindholm.
Siden var det S-regeringen, som i 2021 ville sende dem til et center på Langeland. Ingen af planerne blev til virkelighed.
Se her Brev vedrørende uholdbare forhold pa? Udrejsecenter Kærshovedga?rd
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.