
Hvert år kommer børn til verden, som forældrene ikke er i stand til at tage sig af. Forældrene er imidlertid ikke altid enige i fagfolkenes vurdering, og derfor skal kommuner have styr på juraen, hvis de ser sig nødsaget til at tvangsanbringe en nyfødt. Ankestyrelsen gennemgår reglerne i en ny vejledning.
Normalt er det kommunens børn- og ungeudvalg, der afgør anbringelser efter indstilling fra forvaltningen. Men kan en anbringelse ikke afvente næste møde, har formanden eller næstformanden mulighed for at træffe en foreløbig afgørelse.
Alvorligt og akut
Det kræver blandt andet, at der er tale om meget alvorlige og akutte situationer, hvor barnet vil lide alvorlig skade i hjemmet, hvis det ikke straks bliver anbragt.
- Det skal være dokumenteret, at der er et øjeblikkeligt og pludseligt opstået behov hos barnet; et behov, der gør, at sagen ikke kan vente med at blive behandlet i et ordinært møde i børn og unge-udvalget. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at det ville have været bedre for det nyfødte barn rent tilknytningsmæssigt at blive anbragt akut, skriver Ankestyrelsen.
I vejledningen nævnes flere eksempler, hvor det har været klart dokumenteret, at forældrene ikke var i stand til at tage vare på barnet. Alligevel blev foreløbige afgørelser om anbringelser kendt ugyldige, fordi det ikke var dokumenteret, at barnet var i begyndende mistrivsel, eller at forældrene ikke kunne tage vare på barnet i en kort periode, til hele børn- og ungeudvalget kunne mødes.
Må ikke være planlagt
Det er heller ikke i orden, hvis forvaltningen på forhånd planlægger en foreløbig afgørelse. I en konkret sag var det dokumenteret, at forældrene ikke kunne tage vare på barnet, heller ikke ganske få dage med massiv støtte. Alligevel blev en foreløbig kendelse kendt ugyldig i Ankestyrelsen, fordi den var planlagt. Reglerne siger, at situationen skal være akut.
Til gengæld har Ankestyrelsen godkendt foreløbige anbringelser i sager, hvor barnet på sygehuset eller efter hjemkomst viste tegn på mistrivsel og tiltagende passivitet.
For at være juridisk holdbar kræver en foreløbig afgørelse, at indehaveren af forældremyndigheden får skriftlig besked og begrundelse for anbringelsen senest 24 timer efter, at den foreløbige afgørelse er truffet. Inden syv dage skal den foreløbige afgørelse godkendes af børn- og unge-udvalget, og anbringelsen udløber efter en måned, medmindre udvalget inden da på et ordinært møde har besluttet at forlænge den.
Svær overgang fra plejefamilie til adoption
Nogle af sagerne, hvor forældrene dokumenteret ikke kan tage vare på deres barn, ender med en bortadoption, efter at barnet i en periode har været anbragt i en plejefamilie. I disse sager har Adoptionsnævnet nogle gode råd til kommunerne.
Baggrunden er flere sager, hvor plejefamilier har haft svært ved at overdrage et midlertidigt anbragt barn til adoptivforældrene. Det skader forsøget på at give barnet en skånsom overgang til den nye familie, og derfor er det vigtigt, at plejefamilien både har erfaring med at knytte sig til barnet og med at kunne overdrage det på en professionel måde.
Desuden skal plejefamilierne på forhånd have fået at vide, at de ikke har indflydelse på valget af adoptanter, og at de kun kan bevare kontakten til barnet efter adoptionen, hvis adoptanterne tager initiativ til det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.