FREDERIKSSUND: Fredag var innovationsminister Sophie Løhde (V) på besøg hos Jobcenter Frederikssund. Hun var inviteret af en sagsbehandler, der efter et Facebook-opslag og efterfølgende privat besked fik fat i ministeren for at sætte fokus på besværlige regler og mere fleksible arbejdsgange, oplyser Frederikssund Kommune.
En regel, der skaber problemer, betyder, at der skal indhentes en lægeattest for borgerens sygdom inden for de første fire uger af et forløb for at kunne få udbetalt sygedagpenge. Der er ikke altid brug for lægeattesten, men lovgivningen siger, at den skal indhentes. Nogle gange oplever sagsbehandlerne, at en borger ringer lettere panikslagen, fordi de ikke kan få tid hos deres læge inden for de fire uger, og de frygter, at de så ikke kan få udbetalt deres ydelse.
- Det er også en generel udfordring, at lægeattester nogle gange er fejlbehæftede og ikke udfyldt korrekt af enten læge eller arbejdsgiver. Virksomhederne ringer ind, fordi de ikke ved, hvad de skal skrive i felterne. Det er her, hvor dialogen og relationen med borgeren er vigtigere end et stykke papir. Vi vil gerne ud på arbejdspladserne og tale med de sygemeldte fremfor at tale med dem her, sagde Pia Jeppesen Hansen, der er afdelingsleder i Jobcenteret.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.