Med aftalen mellem regeringen og KL om integrationsområdet i marts besluttede regeringen at forhøje grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte med 50 pct. i 2017 og 2018. Nu er fordelingen klar, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Det blev besluttet i lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nyankomne flygtninge. På den måde vil en større andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning.
Som led i aftalen blev regeringen og KL enige om også at forhøje det ekstraordinære integrationstilskud, der svarer til en forhøjelse af grundtilskuddet, allerede fra 2016.
Det ekstraordinære integrationstilskud bliver på den måde forhøjet med 225 mio. kr., så kommunerne i alt får 425 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud i 2016. Pengene har Social- og Indenrigsministeriet nu fordelt til kommunerne.
Det ekstra integrationstilskud på 225 mio. kr. er fordelt efter oplysninger om kommunekvoterne for 2015 og 2016 og oplysningerne om kommunernes grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet i 2014.
Regeringen har også fremsat lovforslag om at forhøje grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2017 og 2018 samt styrke resultattilskuddet til kommunerne, når en flygtning kommer i job eller uddannelse, minder ministeriet om.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.