
Både de arbejdsløse ældre og kommunerne nyder godt af ordningen med seniorjob. Kommunerne frygtede ellers, at seniorjobbere ville blive dyre og besværlige og ta' job fra andre ledige. Det skriver DR Midt & Vest.
Sidste år eksploderede antallet af seniorjobbere, fordi dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Det pressede kommunerne, forklarer Ringkøbing-Skjerns kommunaldirektør, Niels Erik Kjærgaard:
- Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange af dem. Så vi var nødt til at råbe vagt i gevær over for politikerne på Christiansborg for at få dem til at gøre en indsats, fortæller han.
Siden er bremsen slået i. Kommunerne har i året fået markant færre i seniorjob, fordi folk, der opbruger deres ret til dagpenge, får en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
- Så giver det også kommunerne en hjælp med nogle opgaver, som vi ellers ikke havde fået løst, siger kommunaldirektøren.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.