SFI-forsker: Projekter for udsatte må ikke blive 'isolerede øer af omsorg'

Fem initiativer under handlingsprogrammet 'Lige muligheder' giver udsatte børn og unge et tiltrængt rum til at være, som de er. Men initiativerne har meget begrænset effekt på uddannelse og beskæftigelse, og det er ikke nødvendigvis kvalitet, der afgør, om et projekt bliver ført videre. Det viser en ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I 2008 vedtog partierne bag satspuljen et program med en lang række indsatser over for udsatte børn og unge under overskriften 'Lige muligheder'. Målet var at give udsatte børn og unge de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. SFI har evalueret fem initiativer med i alt 39 projekter under programmet.

Giver frirum, men begrænset effekt på uddannelse og job
De udsatte børn og unge vurderer generelt, at projekterne giver dem et tiltrængt frirum i en verden præget af stempling og følelsen af at være udenfor. De får styr på deres følelser og bliver mere afklarede. Til gengæld ser projekterne generelt ikke ud til at få de unge i arbejde eller ind på en uddannelse, selv om det ofte er formuleret som et eksplicit mål.

Forskerne vurderer, at der kan være flere årsager til, at de ikke finder nogen effekt på job eller uddannelse. Det kan skyldes, at disse effekter først bliver tydelige på længere sigt. Men det kan også være, at projekterne reelt fokuserer mere på omsorg og har for lave forventninger til job og uddannelse.

- Der er vigtigt, at man fremover drøfter, hvordan deltagelse i uddannelse og arbejde får en passende vægt, så projekter ikke bliver isolerede øer af omsorg, men i stedet trædesten i retning af uddannelse og arbejde, pointerer SFI-forsker Karen Margrethe Dahl.
 
Kvalitet ikke afgørende for videreførsel
'Lige muligheder' sluttede i 2014, men en stor del af projekterne er efterfølgende blevet videreført i kommunerne. SFI’s forskere har undersøgt begrundelserne for at videreføre projekterne, og her står det klart, at kvalitet ikke nødvendigvis har været afgørende.

- Nogle projekter bliver videreført, fordi medarbejderne vurderer, at de er gode for de udsatte børn og unge. Men i andre tilfælde er eksempelvis markedsføring fra de projektansvarlige udslagsgivende. Og vi ser også, at projekter ikke kommer videre, selvom der kunne være gode grunde til det, forklarer Karen Margrethe Dahl.

Læs eller download rapporten her.