SJÆLLAND: Faglige møder på flere Falck-stationer i Region Sjælland har mandag morgen udviklet sig til arbejdsnedlæggelser, så der udelukkende køres akutte ambulancer. Det sker i protest mod den ny overenskomst, som 87 pct. af redderne har stemt nej til, skriver Sjællandske.
Der er også arbejdsnedlæggelse på stationerne i Holbæk, Snertinge, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Ruds Vedby, Slagelse og Greve. I Køge nedlagde redderne arbejdet kortvarigt i fredags. Det forlyder, at redderne vil genoptage arbejdet klokken 10.
- Kollegerne er især utilfredse med reglerne for døgnvagter og rådighedsvagter, og vi kan slet ikke genkende vores ønsker i den overenskomst, vi får påtvunget. I løbet af de sidste to år er en række tillæg i forvejen enten blevet fjernet eller langt sværere at opnå, og for den enkelte redder betyder det omkring 100.000 kr. mindre om året i perioden, hvis vi ser på årsopgørelsen fra 2014 og 2016, siger Jørgen Knudsen, tillidsrepræsentant i Holbæk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.