HVIDOVRE: Der skal findes gode løsninger til at forebygge og nedbringe hjemløshed. Sådan lyder tanken bag en ny strategi for at forebygge og nedbringe hjemløshed,lyder det fra Hvidovre Kommune. Strategien skal sikre, at adgangen til passende boliger øges, og at der er forskellige typer af boliger, som kan matche behovet hos hjemløse.
Den nye strategi kommer, mens der er en ændring af serviceloven på vej, som skal forebygge og nedbringe hjemløshed. De nye bestemmelser medfører bl.a. nye krav til kommunernes sagsbehandling, en ny mulighed for bostøtte og endelig ændres reglerne for statslig refusion. Kommunen arbejder allerede på at styrke indsatsen målrettet hjemløse. Til budget 2024-2027 er der et investeringsforslag med tre initiativer målrettet borgere, som opholder sig på herberg.
Det første initiativ handler om at reservere billige boliger til de borgere på herberg, som allerede i dag kan flytte i egen bolig uden støtte. Det andet tiltag er en ’Housing First’ indsats til borgere med behov for støtte i overgangen til egen bolig. Det foreslås også at etablere skæve boliger til hjemløse, som ikke kan fastholde egen bolig eller som ikke kan opholde sig på et botilbud. Skæve boliger er en permanent bolig, som borgeren selv råder over samtidig med, at de får støtte.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.