Skole kunne ikke begrunde hvorfor fleksjobber skulle fyres

Ligebehandlingsnævnet har givet en skolevejleder i fleksjob medhold i en klage efter en fyring. Skolen kunne ikke løfte bevisbyrden for, at fyringen var lovlig.

Den pågældende skole skulle afskedige otte lærere på grund af 'lønsumsmangel', oplyser nævnet i en gennemgang af sagen. En af de otte var en vejleder, der var ansat i fleksjob på grund af et handicap efter en skulderlidelse. Hun var den eneste af fire vejledere, der blv fyret - de tre andre var på fuld tid.

Vejlederen blev netop udvalgt til fyring, fordi hun var på nedsat tid, men nævnet vurderede ikke, at der var tale om direkte forskelsbehandling. Fleksjobberen blev dog ved fyringen stillet særdeles ufordelagtigt, så der var dermed ifølge nævnet tale om indirekte forskelsbehandling.

Skolen svarede bl.a. nævnet, at 'I skolens strategi for personale ansat i vejledningsfunktioner, indgår ikke mulighed for deltidsstillinger'. Men det var ikke nok.

Skolen havde ifølge nævnet ikke redegjort nærmere for, hvorfor det skulle være nødvendigt at arbejde på fuld tid og havde dermed ikke løftet bevisbyrden. Fleksjobberen fik medhold og en godtgørelse svarende til ni måneders løn - 335.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet redegør for, at 'Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.'

Find afgørelsen her.