Skole- og fritidspædagoger er afgørende for at modvirke den stigende mistrivsel blandt skolebørn. Men i mange kommuner kæmper pædagogerne selv med trivslen på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det skriver Børn&Unge på baggrund af Bupls seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023, hvor omkring 6.000 pædagoger på skole- og fritidsområdet medvirker. Her svarer 52 procent, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. 20 procent svarer, at deres psykiske arbejdsmiljø er dårligt.
Men der er store kommunale udsving: I Brøndby, Albertslund, Gladsaxe, Greve, Gribskov og Frederikssund vurderer 34-40 procent af pædagogerne, at de har et decideret dårligt psykisk arbejdsmiljø. Omvendt gælder det ikke en eneste skole- og fritidspædagog i kommunerne Kerteminde, Struer og Vesthimmerland (se mere i Bupls danmarkskort).
Øger risiko for pædagogflugt
Dårligt psykisk arbejdsmiljø i længerevarende perioder øger risikoen for, at man søger væk fra arbejdspladsen eller bliver langtidssygemeldt. Og det kan være et alvorligt problem på det pædagogiske område, fordi børn har brug for stærke relationer til stabile voksne, for at de kan udvikle sig, lyder det fra seniorforsker i arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup Lars Peter Sønderbo Andersen, cand.psych og ph.d.
- Og når potentialet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er så stort i visse kommuner, som Bupls undersøgelse indikerer, så tyder det på, at nogle kommuner med stor fordel kan gå i gang med at styrke fastholdelsen, siger han.
Ingen ekstra penge – men flere mulige løsninger
Skole- og fritidspædagogerne skal ikke forvente ekstra penge til at løse de problemer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, vurderer Lars Peter Sønderbo Andersen. Men der er stadig flere ting, kommunerne kan gøre, understreger han.
- Det er oplagt for kommunerne at zoome helt ind på hver enkelt matrikel og i samarbejde med medarbejdere og ledere at få afdækket, hvilke konkrete problemer som er medvirkende til et dårligt arbejdsmiljø, og hvilke konkrete løsninger kan der være inden for de rammer, der er. Typisk er fagpersoner som pædagoger gode til at finde løsningsforslag, som det rent faktisk kan lade sig gøre at implementere, siger forskeren.
Flere kommuner har et særligt problem
Lars Søgaard Jensen, medlem af Bupls forretningsudvalg med politisk ansvar for fritidsområdet, påpeger, at den voksende pædagogmangel giver kommunerne et særligt stort incitament til at få rettet op på problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
- Hvis man som kommune har et stort antal pædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og pædagogerne i nabokommunerne har et godt arbejdsmiljø, så har man altså et problem i forhold til at kunne rekruttere og fastholde, siger han.
Disse tre ting afgør pædagogernes psykiske arbejdsmiljø
I Bupls vilkårsundersøgelse er der særligt tre punkter, hvor skole- og fritidspædagoger med et godt psykisk arbejdsmiljø har bedre arbejdsvilkår end pædagoger med dårligt psykisk arbejdsmiljø:
1. Tiden til at bruge pædagogfagligheden optimalt i hverdagen
89 procent af skole- og fritidspædagoger med et godt psykisk arbejdsmiljø har i høj/nogen grad tilstrækkelig tid til at bruge deres faglighed optimalt i hverdagen.
Det gælder kun 52 procent af skole- og fritidspædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
2. Tiden til arbejde med børn i udsatte positioner
67 procent af skole- og fritidspædagoger med et godt psykisk arbejdsmiljø har i høj/nogen grad tilstrækkelig tid til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
Det gælder kun 35 procent af skole- og fritidspædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
3. Adgangen til sparring med nærmeste leder
90 procent af skole- og fritidspædagoger med et godt psykisk arbejdsmiljø har i høj/nogen grad tilstrækkelig adgang til nærmeste leder, herunder adgang til at få faglig sparring.
Det gælder kun 53 procent af skole- og fritidspædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Tal overrasker ikke: Kan forklare store kommunale udsving
Resultaterne overrasker ikke seniorforsker i arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup Lars Peter Sønderbo Andersen.
- Det er de helt typiske tilbagemeldinger, fagfolk på området giver, når de skal pege på årsager til presset arbejdsmiljø. Lærere og sygeplejersker oplever de samme problemer: Ressourcerne er knappe, og de er presset på tiden, siger han.
Lars Søgaard Jensen fra Bupls forretningsudvalg er heller ikke overrasket. Han peger på, at socioøkononiske forskelle kommunerne imellem gør, at arbejdet med børn i udsatte positioner tager flere ressourcer i nogle kommuner end andre.
- Samtidig er der store forskelle på, hvor god adgang til faglig sparring med en leder, skole- og fritidspædagogerne har. Nogle har en pædagogfaglig leder direkte i institutionen, andre har en skoleleder, som er læreruddannet, mens andre igen har en leder, som sidder på en helt anden matrikel. Det er vidt forskellige vilkår, der er med til at forklare de store kommunale udsving i det psykiske arbejdsmiljø, siger han.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
