SLAGELSE: Slagelse Kommune er en af de første kommuner, som tager en ændring i Servicelovens §82 i brug, når den nye enhed Fokus indvies officielt i næste uge.
Lovændringen åbner for, at kommuner kan give tidsbegrænsede og forebyggende tilbud til blandt andet socialt udsatte og borgere med psykiske og fysiske udfordringer. Målet er, at styrke borgernes egne kompetencer og gøre dem selvhjulpne, så de ikke behøver et egentligt tilbud om støtte.
- Mange borgere kan meget mere, end de selv tror. Vi skal prøve at have fokus på det, de gerne vil, og det de kan, og vi skal turde tro på borgerne og udfordre dem med intentionen om, at de kan få en bedre hverdag og et bedre liv, siger formanden for Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Steen Olsen (S).
Fokus henvender sig til borgere med en lang række udfordringer, men fælles for målgruppen er dog, at de vurderes at kunne klare hverdagen alene, hvis de får den rigtige hjælp. Ambitionen er, at indbyde borgerne til dialog og læring i et forandringsskabende miljø. Målet er, at flere borgere skal kunne magte og mestre hverdagen, og Fokus skal være et springbræt til netop det. Rammen er et forløb på 16 uger – 4 uger med individuelle samtaler og 12 uger på Fokus Akademiet, hvor borgerne får taget livtag med hverdagen og mod til at kaste sig ud i noget nyt.
- Akademiet er først ved at tage form, men tanken er, at alle deltagerne får en række læringstilbud, hvor de selv er med til at bestemme, hvad de gerne vil. Vi vil med udgangspunkt i borgernes livsdrøm prøve at være springbræt til at prøve noget nyt, siger leder af Fokus Thomas Dieckmann Amstrup.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.