SORØ: Alle medarbejdere i Sorøs hjemmepleje er nu blevet uddannet til at være særligt opmærksomme på, om en borger virker ensom, og hvad borgeren måske savner i sin hverdag.
Gennem projektet 'Det rigtige match!' vil den ældre kunne blive matchet med en frivillig, som har de samme interesser. Målet med projektet er at nå ud til de ældre, som af forskellige grunde ikke længere deltager i fælles aktiviteter, men som alligevel savner nogen at snakke med eller mødes med om en aktivitet.
– Hele grundtanken i projektet er at lytte til den enkelte borger og tage udgangspunkt i hans eller hendes ønsker og interesser. Måske har borgeren spillet fodbold hele sit liv og vil nyde at komme med ud og se en kamp i den lokale klub. Måske er borgeren glad for klassisk musik og savner en at lytte til plader eller gå til koncerter med. Vi tror på, at de fælles interesser kan gøre en forskel, siger Susan Kierch fra ÆldreSagen i Sorø.
En vigtig del af projektet går derfor ud på at skabe kontakt til frivillige, som byder ind med forskellige interesser og aktiviteter. Projektet vil desuden være bindeled til de mange andre tilbud, der findes.
– Det handler om at pejle sig ind på, hvad det er, den ældre har lyst til, og så hjælpe dem videre i den rigtige retning. For nogen vil et spisefælleskab være et hit, for andre vil det at mødes om en fælles interesse være det, der skal til, for at man igen får mod på social kontakt og dermed får en bedre livskvalitet, siger Susan Kierch.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.