AARHUS: Elever med særlige behov har brug for plads og rum til at færdes og fungere. Det gælder også eleverne på specialskolen Stensagerskolen i Aarhus. Med en bevilling på knap 5,5 mio. kr. fra A.P. Møllerfonden kan skolen nu realisere et nyt indretningskoncept, som skal give eleverne mulighed for at deltage på kanten, parallelt og på afstand, oplyser kommunen.
Til sommer flytter Stensagerskolen til et nyt specialpædagogisk miljø for børn i specialskole og dagtilbud i det vestlige Aarhus efter en omfattende modernisering og udvidelse af en tidligere almen folkeskole. Med konceptet "Ud-af-boksen" indrettes skolen med små afskærmede rum. Det giver eleverne mulighed for at trække sig fra de andre elever, så de ikke bliver overstimulerede og stressede.
På den måde kan de deltage i undervisningen på egne præmisser. Noget som også kommer medarbejderne til gode, da de fysiske rammer understøtter det pædagogiske arbejde med eleverne. Skoleleder Susanne Vestergaard Hjermitslev forventer at indretningen vil nedbringe elevernes stressniveau og antallet af konflikter i hverdagen.
ka
Illustration: Tegnestuen Rum.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.