KØBENHAVN: Arbejdstilsynet gav København et påbud til et nyt stofindtagelsesrum på Halmtorvet, H17, for høj psykisk belastning. Så ændrede H17 arbejdsgange og fik blandt andet ændret adgangsforholdene til indtagelsesrummet, og Arbejdstilsynet havde ingen anmærkninger, da tilsynet kom tilbage på kontrol, oplyser Københavns Kommune.
Indtil maj var der altid en lang kø af urolige, larmende folk ude foran rummene, der ventede på at komme til at ryge deres stof - og det skabte et psykisk belastende arbejdsmiljø for de ansatte. Henover sommeren har H17 ændret adgangsforholdene, således at der er indført en sluse, som betyder, at rygerne nu venter udenfor på rampen i stedet for at skå i kø indenfor.
- Nogle gange kunne der være over 100 mennesker i huset i forskellige grader af stress og abstinens. Det siger sig selv, at det er vanskelig et at styre så mange gæster, som alle lever i et parallelsamfund, hvor de skylder hinanden noget. De råbte både af hinanden og af medarbejderne, og der var sjældent ro til at føre en samtale, siger daglig leder af H17 Louise Runge Mortensen.
Den nye indgang har ifølge Louise Runge Mortensen virket til at sænke det høje stressniveau i huset, skærmet medarbejderne og sikret et mere roligt arbejdsmiljø med større mulighed for at holde fokus på husets kerneopgave, som handler om at give borgerne et trygt og hygiejnisk sted at indtage deres stoffer. På kontrolbesøget havde Arbejdstilsynet derfor ingen anmærkninger til det psykiske arbejdsmiljø i H17.
Samtidig har ledelsen på H17 afsat mere tid til briefing, fordi nattevagterne ikke var tilfredse med den tid, de havde til at starte, overlappe og afslutte hinandens vagter. En fast skabelon og metode for briefinger har derfor nu fået plads på nattevagterne, som alle medarbejdere har fået et kjursus i - og så er der afsat en ekstra halv time til briefing ud over de 40 minutter, der normalt bruges.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.