Stor forskel i succes med ressourceforløb

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få borgere i ressourceforløb i job eller uddannelse. I Hedensted kommer mere end hver tredje i en eller anden grad tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, mens det kun gælder hver 17. i Odense, fremgår det af en analyse fra DA's nyhedsbrev Agenda.

DA har sammenlignet de kommuner, som har gennemført mindst 50 ressourceforløb, siden ordningen blev indført i starten af 2013. I top ligger Hedensted efterfulgt af Lolland, Skive, Aalborg og Esbjerg, mens bunden udgøres af Sønderborg, Odense, Herning og Gladsaxe.

Forløbene blev indført for at afprøve, om der var alternativer til førtidspension. Der er altså tale om borgere, som ikke er i stand til at arbejde på fuld tid.

Lokale virksomheder
Opskriften bag Hedensteds succes er et netværk af 21 lokale virksomhedsledere, som har påtaget sig et socialt ansvar, fortæller kommunens beskæftigelseschef, Hans Christian Knudsen. 

- Vi har nogle virksomhedsledere, som er gået sammen med jobcentret om at udbrede viden om csr (socialt ansvar). De har fx inviteret kolleger til morgenkaffe, hvor de sammen med en konsulent fra jobcentret har fortalt om, hvordan det fungerer, når man ansætter nogen til småjobs, fortæller han.

Netværket går under navnet Code of Care Task Force Hedensted, og det er inspireret af et lignende netværk i Holstebro. Netværket mødes nogle gange om året og har et tæt samarbejde med jobcentret.

Større troværdighed
Ifølge beskæftigelseschefen har netværket en større troværdighed i forhold til andre lokale virksomheder, end jobcentret har.

- Den første tanke hos mange er, at det sikkert er noget bøvl at ansætte en på ressourceforløb. Men her står nogle ledere, som selv har prøvet det, og som kan fortælle, at det er nemt nok. De har formået at opbygge en viden hos andre virksomheder om, at det ikke er så svært, siger Hans Christian Knudsen.

Samtidig har virksomhedsejere i netværket holdt oplæg for de ledige, som har været med til at påvirke dem, fortæller han.

Psykologisk effekt
- Måske har de ledige gået og fortalt hinanden: Der er ingen, der kan bruge os. Så står der en virksomhedsleder og siger: Der er ingen, der får et job, man skal gøre sig fortjent til et job. Jeg mangler to mand, men jeg har også nogle forventninger til jer, hvis I vil have et job, siger han.

Samarbejdet mellem Code of Care og jobcentret udmøntede sig i marts blandt andet i en omvendt jobmesse, hvor virksomheder fik mulighed for at komme og snakke med 140 ledige med udfordringer. 46 virksomheder mødte op, og selv om dagen kun udmøntede sig i 10, der fik småjobs, havde dagen stor psykologisk effekt, mener han.

- De ledige får en forståelse af, at virksomhederne gider os godt. Og virksomhederne oplever, at der står nogle mennesker, som gerne vil have en chance. Vi kan bruge hinanden til noget. Den psykologiske gevinst var den største den dag, siger Hans Christian Knudsen.

46 procent på førtidspension
Ifølge Agenda havde 4.214 borgere på landsplan afsluttet et ressourceforløb inden juli 2016, og af dem var 46 pct. endt med at få tildelt førtidspension 13 uger efter det afsluttede forløb. Hver fjerde var enten i eller klar til fleksjob.

En opgørelse fra Hedensted selv viser, at 41 pct. af borgerne på ressourceforløb fortsatte i et fleksjob, 24 pct. på førtidspension, 4 pct. i ordinært arbejde og 3 pct. i uddannelse.

Størstedelen af kommunens ledige i ressourceforløb var mellem 30 og 50 år, to tredjedele er kvinder, og over halvdelen har ingen uddannelse. Næsten 82 pct. har psykiske eller psykiatriske problemer med helbredet, mens næsten 45 pct. har problemer med bevægeapparat, piskesmæld, ryg/skulder og/eller kroniske smerter.