Der bliver ingen storkonflikt i næste uge. Det står klart, efter at resultatet af urafstemningen om de nye overenskomster er offentliggjort.
57,2 pct. af dem, der stemte, sagde ja til overenskomsterne. Dermed kan overenskomsten træde i kraft og gælde de kommende tre år.
Stemmeprocenten var historisk høj med 51,3 pct. af de stemmeberettigede. Det skyldes formentlig den debat, der har været om overenskomstresultaterne.
En del fagforbund og lokalforeninger har ført en aktiv kampagne for et nej, fordi de er imod den ret til at varsle overarbejde, som arbejdsgiverne har fået indført.
Hovedpunkterne i overenskomsterne, der dækker 600.000 privatansatte, er som følger:
- Overenskomsterne gælder de kommende tre år.
- De indeholder som hovedregel lønstigninger på syv procent i perioden. Det svarer ifølge LO's prognoser for inflationen til en reallønsstigning på to procent over de tre år.
- Større fleksibilitet. Den såkaldte fritvalgsordning fordobles fra to til fire procent af lønnen. Den kan blandt andet bruges på børneomsorgsdage, seniorfridage elle ekstra pensionsindbetaling.
- Fuld løn under forældreorlov for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet.
- Udvidet adgang for arbejdsgiverne til at varsle overarbejde op til fem timer ugentligt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.