MARIAGERFJORD: Fagchef for sundhed og ældre Carsten Kaalbye forlader Mariagerfjord Kommune, oplyser kommunen ifølge Nordjyske. Carsten Kaalbye er fratrådt sin stilling efter gensidig aftale, hedder det.
- Jeg har haft et godt samarbejde med Carsten Kaalbye, men jeg kan konstatere, at vi ikke er enige om den fremtidige ledelse af sundheds- og ældreområdet. Derfor er vi blevet enige om, at Carsten fratræder stillingen. Da der er tale om en personalesag, har jeg ikke yderligere kommentarer, lyder det fra kommunaldirektør Lars Clement.
Direktør for kommunal velfærd Peter Rasmussen overtager ledelsen af fagenheden, indtil en ny fagchef tiltræder. Carsten Kaalbye har været chef for sundhed og ældre siden kommunesammenlægningen i 2007.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.