SVENDBORG: Ankestyrelsen har nu påpeget over for Svendborg Kommune, at også folk i nytteindsats eller under vejledning og opkvalificering er berettiget til at få betalt såkaldt merudgiftsgodtgørelse.
Det fremgår af en udtalelse fra det kommunale tilsyn fra 15. juli, hvor kommunen for anden gang får at vide, at deres praksis i beskæftigelsesindsdatsen er i strid med reglerne.
I første omgang blev en klagesag hjemvist, og da kommunen på opfordring udarbejdede nye retningslinier på området og sendte dem til styrelsen, fremgik der en længere række af grupper, som i Svendborg kunne få godtgjort merudgifter, når de får hjælp til at komme i job:
- Modtagere af kontanthjælp eller overgangsydelse
- Modtagere af uddannelseshjælp
- Personer i jobafklaring
- Personer i ressourceforløb
- Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse
Men her havde kommunen ikke taget folk i nytteindsats eller under vejledning og opkvalificering med, men det skal de altså efter styrelsens opfattelse, så nu skal kommunen forholde sig til det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.