SYDDANMARK / MIDDELFART: Det tidligere Udby Behandlingshjem skal fra efteråret 2019 danne rammerne om et nyt tilbud til børn og unge fra Fyn, der har brug for særlig støtte. Region Syddanmark har købt bygningerne for 4,5 mio. kr., skriver Fyens Stiftstidende. Behandlingshjemmet blev fra 1968 drevet af Socialstyrelsen, fra 1980 af Fyns Amt og af Middelfart Kommune fra 2007.
Tidligere har stedet været brugt som institution til anbragte børn og senest til flygtninge og forskellige mindre foreninger og sociale tilbud i kommunen. Møllebakken i Ringe og Børnehusene i Middelfart skal samles under samme tag i Udby, så det bliver en arbejdsplads med op til 100 medarbejdere.
Det nye tilbud til børn og unge skal have have mellem 20 og 24 døgnpladser, og derudover skal der også kobles en intern skole til tilbuddet. Samtlige medarbejdere får tilbuddet om at flytte med ud til Udby i det nye børn- og ungetilbud, hvilket samlet set er omkring 100 medarbejdere.
- Vi har en plan om at styrke vores sociale tilbud på tre områder: mere moderne rammer, stærkere faglighed og sidst, men ikke mindst, vil vi gøre det sociale område mere økonomisk robust. Ved at samle de unge, børnene og medarbejderne fra Møllebakken og Børnehusene i Middelfart i Udby så opnår vi alle tre mål, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.