Det var gruopvækkende, men ikke overraskende læsning, da det sidste uge i Politiken kom frem, at en rapport fra Justitsministeriet konkluderede, at drab begået af psykisk syge kunne være undgået med en bedre behandling.
Det var til gengæld både gruopvækkende og overraskende, da avisen dagen efter kunne fortælle, at rapporten havde ligget klar i månedsvis. Men at den var blevet holdt tilbage af Danske Regioner, da de mente, at den indeholdt nogle metodiske problemer, som rapportens hovedforfatter imidlertid har afvist.
I løbet af de måneder sad folketingets partier og forhandlede om en ny sundhedsreform. Et forhandlingsforløb, der endte med, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti i slutningen af marts indgik en sundhedsaftale, som skal til afstemning på den anden side af folketingsvalget.
I aftalen ser vi desværre en gentagelse af det, vi har oplevet de seneste år. Nemlig, at regeringen slet ikke giver psykiatrien den plads den fortjener, og ikke er villige til at afsætte de penge, der skal til for at løse de udfordringer, som den markante stigning i antallet af psykiatriske patienter har medført.
Oplysningerne i den syltede rapport bekræfter, at der er behov for handling – og ikke mindst flere midler – til psykiatri-området. Og konklusionerne i den er så alvorlige, at det i den grad giver anledning til at genoverveje psykiatriens plads i en ny sundhedsreform.
Flere oplever vold og trusler
I Københavns Kommune kan vores medarbejdere inden for socialpsykiatrien i høj grad genkende det billede, rapporten tegner. I den netop opgjorte trivselsmåling for de medarbejdere kan vi se, at en stigende andel af medarbejderne i al for høj grad oplever vold og trusler.
Vi arbejder fokuseret med vores håndtering af vold og trusler, men vi er magtesløse over for det stigende problem, vi oplever med patienter, der opfører sig voldeligt og truende, fordi de er blevet udskrevet for tidligt fra hospitalernes psykiatriske afdelinger.
Lad mig skitsere de seneste års udvikling med nogle tal. I perioden fra 2010 til 2016 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden vokset med 26 pct., mens antallet af ambulante besøg er steget med 66 pct. og antallet af genindlæggelser med 18 pct. Ser man på de landsdækkende tal for de retspsykiatriske patienter, som rapporten fra Justitsministeriet omhandler, er det vokset fra 1.445 patienter i 2001 til 4.393 patienter i 2014. En stigning på 204 pct.
Med de markante stigninger skulle mene, at der er behov for et løft til psykiatribehandlingen. Men i stedet er antallet af sengepladser i Region Hovedstaden i perioden 2010 til 2016 blevet skåret med 18 pct., mens den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet med 28 pct. Vi ser altså, at psykiatriske patienter bliver udskrevet markant tidligere og i manges tilfælde for tidligt.
Det er personalet i socialpsykiatrien, de pårørende eller patienterne, der lever med konsekvenserne af det. Som rapporten fra Justitsministeriet viser, har det formentlig kostet liv, at de psykiatriske patienter bliver udskrevet, inden de er raske nok til at komme ud.
Lad mig nævne et eksempel fra virkeligheden. Hospitalet vil udskrive en mand, der er diagnosticeret med paranoid skizofreni og har en behandlingsdom på fem år for vold mod en medarbejder bag sig. Manden har været på en lukket afdeling uden mulighed for udgang for at skærme ham fra misbrug. Men hospitalet vil nu udskrive ham til et kommunalt botilbud, hvor personalet ikke har mulighed for at skærme ham fra det misbrug, der gør ham voldelig.
Vi kan ikke være det bekendt
Som samfund kan vi simpelthen ikke være bekendt at udskrive mennesker, der har brug for psykiatrisk behandling. Og faktisk har vi heller ikke råd til det. Konsekvenserne af en fejlslagen psykiatri skaber ringe i vandet.
Pårørende må sygemelde sig for at støtte den syge. Både pårørende og medarbejdere er i risiko for at gå ned med stress, når de skal håndtere syge, der burde være indlagt på hospitalet, ligesom medbeboere på de psykiatriske bosteder er i fare for at blive overfaldet eller blive udsat for overgreb.
Endelig er der hensynet til de syge selv. Nogle skal resten af deres liv leve med at have overfaldet eller måske endda slået et andet menneske ihjel. Fordi de har gjort noget forfærdeligt i en sindssyg tilstand, som med den rette behandling kunne være undgået.
Psykiske lidelser skal aftabuiseres og sidestilles med somatiske sygdomme. Derved har vi mulighed for at påvirke de negative konsekvenser af psykiske sygdomme. Altså skal psykiatrien vægtes langt højere, når Folketinget på den anden side af et valg skal forholde sig til prioriteringerne på sundhedsområdet.
Mia Nyegaard (R), socialborgmester i København
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.