Syrisk indvandring fordoblet fra 2014 til 2015

I dagens Danmark er der et kæmpe fokus på indvandringen. Især de syriske flygtninge har påkaldt sig opmærksomhed, men også andre indvandrergrupper er i vækst.

I 2015 indvandrede 11.557 syriske statsborgere til Danmark. Ser man på, hvor i landet de har bosat sig, ses et tydeligt billede. Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og Horsens er de fem kommuner, hvor flest indvandrede syriske statsborgere har bosat sig inden for det seneste år. I den modsatte ende finder vi kommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj, der i det seneste år ikke har fået nye syriske statsborgere overhovedet. Generelt kan man sige, at kommunerne i og omkring Hovedstaden har fået enten ingen eller meget få.

Ikke overraskende tegner de syriske statsborgere sig for flest indvandringer - med mere end en fordobling i forhold til 2014. Det er også mere end dobbelt så meget som den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.310 indvandringer. Et andet land i top-ti, der også har haft en markant stigende indvandring, er Eritrea. Antallet er gået fra 237 i 2014 til 2.834 i 2015, hvilket placerer Eritrea på en sjetteplads blandt indvandringslandene i 2015.

I den lidt mere fredelige ende af Danmark, ser det ud til, at januar måned er den måned, hvor man får ryddet lidt op i de tomme konkursramte selskaber. Det medførte, at det samlede antal erklærede konkurser i januar 2016 kom op på 903, hvilket er markant højere i antal end hidtil set.

Antallet af konkurser i virksomheder med en egentlig omsætning var væsentlig mindre, men udgjorde alligevel 224 selskaber i januar 2016. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til måneden før.

Helt generelt kan man sige, at hovedparten af konkurserne rammer nyere virksomheder med en relativ lille beskæftigelse og omsætning. I januar 2016 var en virksomheds gennemsnitlige levetid på 6,6 år. Antallet af tabte fuldtidsjobs i forbindelse med konkurserne var i januar 2016 på 881 personer, mens omsætningstabet beløb sig til 1,4 mia. kr.

Færre på tvang
Til gengæld kan man se, at på den privatøkonomiske front er antallet af tvangsauktioner for nedadgående, da især enfamiliehuse er dominerende i denne opgørelse. I januar blev der bekendtgjort 229 tvangsauktioner mod 303 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving, hvilket svarer til et fald på næsten 25 pct. Sidst niveauet var så lavt var i august 2014. I tre-månedersperioden november 2015-januar 2016 var der 816 tvangsauktioner mod 885 i perioden august-oktober 2015.

Den opadgående om end meget langsomvoksende trend i industriproduktionen ser ud til at fortsætte. I december 2015 steg industriproduktionen med 3,6 pct. efter tre måneders nedgang. Produktionen i 4. kvartal var 2,3 pct. lavere end i tredje kvartal, og industriproduktionen i december var 1,8 pct. højere end i samme måned 2014. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.

Den nyligt konstaterede produktionsstigning skyldes især den positive udvikling i medicinalindustrien, hvor produktionen steg hele 22 pct. i december. Den store stigning kom efter tre måneders markant nedgang, og produktionen i medicinalindustrien var i 4. kvartal ikke mindre end 18 pct. lavere end i 3. kvartal. Produktionen i industri eksklusive medicinalindustri steg 1,0 pct. i december 2016 og var i 4. kvartal 0,5 pct. højere end i 3. kvartal 2015.

Mere handel med USA
Så kom det samlede årsregnskab for Danmarks udenrigsøkonomi 2015. Man bemærker især, at de markant faldende energipriser har tilsmilet den danske betalingsbalance. Det afspejler sig især i danske skibes køb af brændstof i udlandet, som er faldet med over 40 pct. i forhold til 2014. For udenrigshandel med varer er der et fald i både eksport og import af brændsler, som kun i mindre grad påvirkede balancen.

Det er dog værd at bemærke, at der samlet set i 2015 var et fald i betalingsbalanceoverskuddet på 13,5 mia. kr. – fra 149,9 mia. kr. i 2014 til 136,4 mia. kr. i 2015. Bag faldet ligger bl.a. et fald i formueindkomst på 17,2 mia. kr. som følge af ekstraordinært høje udbyttebetalinger.

Samhandlen af varer med USA steg markant i 2015 - eksporten steg med hele 27,8 pct., mens importen blev holdt nede med en stigning på kun 6,8 pct. Eksportstigningen er primært forårsaget af øget salg af lægemidler. USA er nu Danmarks tredje største eksportmarked for varer målt i værdi. Eksporten til Kina steg 23,8 pct. især båret af øget afsætning af minkskind og lægemidler. Eksporten til Storbritannien faldt 18,6 pct. som følge af fald i salg af bl.a. råolie og vindmølledele.

De ældste er 110 og 109 år
Fødselstallet er på vej op, og viser, at der er tale om en generationseffekt. Fødselstallet er nu steget to år i træk, og 2013 er dermed fortsat året med det laveste antal fødte siden 1986. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvinderne født i den mindste fødselsårgang - 1983 - blev 30 år og dermed havde den alder, hvor kvinder føder flest børn.

I 2015 blev der født 58.205 børn, hvilket er 1.335 flere end året før. Stigningen ses i sidste halvdel af året, hvor der blev født 1.350 børn flere - en stigning på 4,6 pct. - i forhold til de sidste to kvartaler i 2014. I 4. kvartal 2015 blev 14.660 børn født, hvilket er en stigning på 5,7 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Mens fødselstallet stiger, kan man også konstatere, at det samme sker for dødstallet. I 2015 døde 52.555 personer, hvilket er 1.215 - eller 2,4 pct. - flere end i 2014. Specielt i årets første fire måneder samt i oktober og november måned, lå årets antal døde højere sammenlignet med året før.

Interessant er det også at konstatere, at der er i dag er fire gange så mange på over 100 år end for 30 år siden. 1. januar 2016 var der i alt 1.058 personer på 100 år og derover. Danmarks ældste kvinde var 110 år, og den ældste mand var 109 år i 2015.

Rolige priser
Forbrugerpriserne holder sig fortsat i relativ ro, om end der er en vis stigning at spore. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,6 pct. i januar 2016 i forhold til samme måned i 2015. I december 2015 var den årlige prisændring 0,5 pct. Højere årlige prisændringer på især fjernvarme og vandafledningsafgift har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned.

Forbrugerprisindekset fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, steg 1,0 pct. over det seneste år. Det er især varegrupper, der ikke indgår i den underliggende inflationstakt, som holder årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks nede, bl.a. gas og fjernvarme.

Nogle af de mere interessant udsving der er blevet set inden for det sidste år, er, at priser på bankgebyrer og forsikringer er steget med ikke mindre end 2,9 pct., mens prisen på kommunikation havde årets største prisfald på 2,1 pct.

Ses der alene på den seneste måned opdager man, at beklædning og fodtøj har haft det største prisfald (10,1 pct.), hvilket i høj grad kan henføres til vinterudsalget på tøj og sko. Modsat så vi samlede prisstigninger på 1,3 pct. inden for kommunikation, især på grund af højere priser på porto.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'