Tesfaye tvivler på eget forslag om fraværsstraf men holder fast

Det skal ifølge regeringen fortsat være muligt at kunne skære familier i børnechecken, hvis deres barn har for meget skolefravær. Det til trods for kritik fra organisationer, skarp kritik fra en evaluering og en minister, som tvivler på effekten.

Fraværsstraf var en del af ghettopakken og blev indført midlertidigt i 2019, men skal nu gøres permanent. Regeringen har sendt et lovforslag i høring, og flere organisationer opfordrer regeringen til at droppe det.

En række uafhængige forskere fra netværket No!se mener, at det vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole, og at penge bruges som afpresning, hvilket er en "pædagogisk falliterklæring".

- Vi vil som uddannelsesforskere meget stærkt anbefale, at fraværsstraffen afskaffes, og at der i stedet ses på, hvordan der kan gives mere kapacitet til skolerne i forhold til at forebygge og håndtere fravær, skriver netværket i et høringssvar.

Fastholder i dag

I et samråd i maj 2023 sagde undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at han tvivler på, at loven virker efter hensigten.

- Det skal være sanktioner, familier kan reagere på. Jeg kan godt være i tvivl om, de er i stand til at reagere på det, sagde han blandt andet.

Han frygtede, at nogle familier er så ressourcesvage, at de ikke magter at få deres barn i skole. Det er uanset, om de bliver trukket i børnechecken. Men i dag fastholder han at ville gøre reglerne permanente.

- Muligheden for at trække forældre i børne- og ungeydelsen er ikke et mål i sig selv. Det er redskab til at sikre, at ingen børn flyver under radaren, men bliver grebet.

- Samtidig kan højt fravær skabe mistrivsel og betyde, at der er lavere sandsynlighed for, at eleven klarer sig godt senere i livet. Derfor er reglernes formål stadig meget relevante, siger han i en skriftlig kommentar.

Vis usikkerhed i lovforslaget

Ud over skolefraværet handler lovforslaget også om, at børn i udsatte boligområder skal kunne dumpe børnehaveklassen ved en sprogprøve. Unicef hæfter sig ved, at Undervisningsministeriet selv angiver en vis usikkerhed i lovforslaget, og at ordningen har været udsat for meget kritik.

- Det kan forårsage betydelige brud i den altafgørende tillid mellem forældre og skole, skriver organisationen i et høringssvar.

I en evaluering konkluderede det nationale center for velfærdsforskning, Vive, i 2023, at loven rammer socialt skævt. Håndhævelsen er forbundet med store administrative byrder, og kommunerne har brugt den nye straf meget forskelligt, lød det.

I løbet af det seneste skoleår skete det 15.000 gange, at et barn havde mere end 15 procent ulovligt fravær. Men kun i 624 tilfælde - svarende til fire procent - fik forældrene frataget deres børnecheck.

Børnerådet bemærker i sit høringssvar, at organisationen vil "skubbe på for, at hensynet til børnenes udvikling og trivsel altid går forud for øvrige dagsordener - for eksempel en ambition om at bekæmpe parallelsamfund".

Organisationen bemærker desuden den "meget korte høringsfrist", hvilket betyder, at flere med faglig viden ikke har kunnet nå at svare inden fristen. Børns Vilkår henviser til tidligere undersøgelser, som regeringen vælger at overhøre, om, at børn med et bekymrende skolefravær ofte er i mistrivsel.

Her hjælper det i højere grad at forebygge og handle end at true, lyder det. Aftalen gælder alle børn i hele landet og ikke kun i udsatte områder.

/ritzau/