Ti timer mere ansigt til ansigt med borgerne

De offentligt ansatte medarbejdere bruger for lidt tid ansigt til ansigt med borgerne - og for meget tid på regler og dokumentation. Det er forkert, og det skal der rettes op på. Ikke med lappeløsninger og småtiltag, men med en nærhedsreform, der skal være den offentlige sektors store positive kursskifte. Og som sikrer de offentlige medarbejdere mere tid sammen med borgerne og markant mere faglig frihed.

Der er for meget kontrol og for lidt tillid i den offentlige sektor. De offentlige medarbejdere har for lidt tid med borgerne. Og for lidt frihed til faglighed. Det har vi også et ansvar for.

Derfor foreslår vi nu fra Djøf, at velfærdsmedarbejderne - social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, politibetjente og byretsdommere - i 2025 får ti timer mere ansigt til ansigt med borgerne om måneden sammenlignet med i dag. Og at de får mere tillid og større faglig frihed til at tilrettelægge arbejdet. Der er behov for et mindre fokus på new public management - særligt de dele som ensidigt fokuserer på kontrol og dokumentation.

Det er et ambitiøst, men også nødvendigt mål. Vi deler statsministerens ambitiøse ønske om at skabe en offentlig sektor med mere tillid, faglighed og arbejdsglæde. Det kræver, at vi tør tænke radikalt nyt, og at vi går markant anderledes til værks end tidligere. Derfor skal nærhedsreformen være medarbejdernes reform.

De ti timer er ikke ekstra arbejdstimer, men tid der skal øremærkes til borgerkontakt og tages fra andre opgaver. Hvis medarbejderne får mere tid sammen med borgerne og mere faglig frihed, tror vi på, at det vil give endnu mere nærhed og kvalitet.

Djøf anbefaler, at udspillet er regeringen og samfundets aktører går sammen om at gøre målet om 10 timer mere ansigt til ansigt med borgerne og markant mere faglig frihed til et bindende, fælles mål.

Stadig mere dokumentationsarbejde
Det vil kræve løsninger, som vi ikke kender i dag. Derfor foreslår Djøf desuden, at der nedsættes fem nærhedspartnerskaber, der sammen skal finde de konkrete løsninger, der kan føre målsætningen ud i livet.

Partnerskaberne skal sammensættes af eksperter fra universiteter, politikere, repræsentanter fra myndigheder, private virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger, interesseorganisationer, borgerorganisationer mv. Nærhedspartnerskaberne får blandt andet til opgave at definere et konkret og ambitiøst mål for mere faglig frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og komme med forslag til konkrete initiativer, der kan indfri 2025-målene.

Målet om mere tid med borgerne og mere tillid til de offentlige medarbejdere er afgørende. Både for de ansatte og for alle andre borgere. Og så er det ambitiøst. Så ambitiøst, at vi ikke har alle løsningerne. Der er brug for, at alle gode kræfter er med og samarbejder om at nå målet - på tværs af fagligheder, interesser og sektorer. Vi ved, at kun 1 pct. af de offentligt ansatte har oplevet, at kravet om dokumentation i deres arbejde er faldet de sidste fem år - til gengæld oplever 66 pct., at de bruger mere tid på dokumentation. Det skal vi gøre bedre.

Hvis det her skal lykkes, skal vi være modige - samtidig med at vi er tålmodige og giver os tid til at finde de løsninger, der virker. Afbureaukratisering er en balanceakt. Fx mellem tillid til den enkelte medarbejder og de nødvendige kontrolinstanser, der sikrer mod snyd. Selv om enkeltsager altid har været gødning for det unødvendige bureaukrati, og Britta-sagen og SKAT peger i retning af mere kontrol, bør vi benytte nærhedsreformen til at smide et ekstra lod i tillidens vægtskål.

Af formand for Djøf, Henning Thiesen