15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde. Det skriver Information på baggrund af en aktindsigt, Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet, som Information har gennemgået.
Dokumenterne fra Arbejdstilsynet viser, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte, som har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud. Konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde er, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om fx samtaler med arbejdsløse borgere.
Problemerne med tidspres er særligt på beskæftigelses- og børneområdet, men også i sagsbehandlingen af handicappede, viser aktindsigten.
Arbejdstilsynet er kommet med sine påbud på baggrund af risikobaserede besøg – besøgene er udvalgt af Arbejdstilsynet efter, om der er statistisk forøget risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det kan ikke udelukkes, at flere kommuner har lignende problemer med tidspres.
Ikke noget, der kan løses med et fingerknips
Michael Ziegler (K), formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, understreger i et skriftligt svar til Information, at påbud fra Arbejdstilsynet 'altid medfører øjeblikkelig handling, så der bliver rettet op'. Han skriver, at problemstillingen ikke er noget, 'der kan løses med et fingerknips'.
'Men der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø både lokalt og nationalt. For eksempel arbejder en del kommuner med forsøg med at nedbringe antallet af sager pr. medarbejder'.
En af de kommuner, der har fået et påbud af Arbejdstilsynet på grund af tidspres, er Stevns Kommune på børne- og ungeområdet. Når der skal laves en indsats for en udsat ung i en kommune, er det sagsbehandlerens første opgave at iværksætte en såkaldt børnefaglig undersøgelse, hvor man finder ud af, hvad problemet og behovet er for barnet eller den unge.
Ifølge serviceloven skal sådan en undersøgelse være afsluttet fire måneder, efter kommunen er blevet gjort opmærksom på et barn eller ungs særlige behov for støtte. I Stevns Kommune overskrides tidsfristerne ofte, fremgår det af Arbejdstilsynets rapport fra august i år. I nogle tilfælde har det taget 'op til 14 måneder at få udarbejdet en børnefaglig undersøgelse'.
Ved en opgørelse i juni var der et efterslæb på 42 børnefaglige undersøgelser og 55 handleplaner. Det fremgår, at de ansatte kontinuerligt er bagud med omkring 60 pct. af deres dokumentation, og det beskrives, hvordan der er 'fysiske bunker med håndskrevne noter på skrivebordet, der ikke er lagt ind på sagerne'.
Konsekvensen er, at sagsbehandlingen trækker ud, og de ansatte oplyser, at der er sager, der når 'at blive akutte undervejs'.
Sager har ligget urørt i flere måneder
I andre kommuner er der store problemer med at overholde lovgivningen på beskæftigelsesområdet, fremgår det af Arbejdstilsynets påbud. Blandt andet beskrives det i et påbud fra Arbejdstilsynet fra 2017, at sager med borgere på sygedagpenge i en kommune har ligget urørt i flere måneder.
Manglende sagsbehandling har medført, at borgerne falder for tidsfristen og dermed overgår til jobafklaring, 'hvilket bevirker, at borgerne falder i ydelse', fremgår det blandt andet. Det er et problem, der går igen i flere af påbuddene fra Arbejdstilsynet. Der beskrives også, hvordan de ansatte i kommunen flere gange ugentligt har lavet fejl på grund af 'det store tidspres'.
'De glemmer fx at indstille borgeren til praktikforløb, de når ikke at raskmelde borgere, de får sendt en mail til de forkerte borgere, glemmer at indhente lægelige oplysninger til en sag eller lægger et notat ind på den forkerte sag', står der i sagen fra Arbejdstilsynet.
I en anden kommune har de ansatte oplyst til Arbejdstilsynet, at de ikke kan nå at afholde lovpligtige samtaler med borgerne, og at de derfor registrerer samtalerne på baggrund af 'anden kontakt' – selv om det ikke er i overensstemmelse med loven.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.