KØBENHAVN: Tingbjerg får efter planen sit andet plejehjem i 2022, og det skal være en del af den nye plan for bydelen, som igen i år er med på den årlige ghettoliste. Butiksarkaderne på vejen Ruten skal rives ned, og som en del af det nye kompleks får Tingbjerg altså et nyt plejehjem.
De 120 nye almene plejeboliger får alle tilknyttet fælleskøkken, spisestue og opholdsstue, og beboerne får en let adgang til udearealer, som tænkes som en integreret del af bebyggelsen. Den bygning, som plejehjemmet skal ligge i, kommer til at have butikker i stueetagen, og der vil være sammenhæng mellem ude og inde, med store fælles terrasser og altaner. Projektet kommer til at koste 241 mio. kr.
- Bydelen er inde i rivende positiv udvikling. Og udviklingsplanen for området omkring Ruten skal være med til at skubbe på for at gøre bydelen mere tryg og mere sammenhængende. Da mange ældre historisk set har fravalgt at flytte på plejehjem i Tingbjerg, stiller det nogle særlige krav til projektet, som vi håber at kunne indfri med mere fællesskab og bedre kontakt til det omgivende samfund, siger stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind (SF).
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.