Østre Landsret har torsdag frifundet staten i en sag om diskrimination af ældre handicappede borgere. To handicappede folkepensionister havde sagsøgt Børne- og Socialministeriet samt Beskæftigelsesministeriet.
Gunner Frederiksen og Birte Brejner lider begge af muskelsvind, og da de fyldte 65, bortfaldt deres handicapkompensation. Det var diskrimination på grund af alder og handicap, mente de to.
Men det var landsretten ikke enig i. Derfor er ministerierne frifundet. De to folkepensionister havde hver krævet en erstatning på 100.000 kr. Sagen, der kørte over to retsdage, var principiel og blev derfor behandlet ved landsretten som første instans.
Hvert år kommer cirka 250 mennesker i samme situation, som Gunner Frederiksen og Birte Brejner, når de rammer pensionsalderen, anslår Muskelsvindfonden.
Inden Birte Brejner blev folkepensionist, fik hun hver måned 4500 kr. i støtte i form at et invaliditetsbeløb og såkaldte merudgiftsydelser. Men da hun fyldte 65 og gik fra at være førtidspensionist til at være folkepensionist, blev de penge taget fra hende.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.