KØBENHAVN: Københavns Socialudvalg har onsdag besluttet at give en varig bevilling til tre sociale indsatser, der hjælper nogle af byens mest udsatte borgere. Det drejer sig om Clean House 2.0, Café Dugnad og Gang i Gaden der nu vil få en mere sikker økonomisk fremtid, da de ikke længere skal bekymre sig om midlertidige bevillinger. Det oplyser kommunen.
Denne beslutning er en del af Socialudvalgets strategi om at give flere sociale indsatser varige bevillinger, da de har erfaret, at midlertidige bevillinger skaber usikkerhed. Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) siger: "Det giver en masse uro, når man har en bevilling, der nærmer sig udløb. En uro, der både påvirker medarbejdere og det socialfaglige arbejde. Men som i høj grad også påvirker de borgere, der ikke ved, om det tilbud, der har stor betydning for deres liv, pludselig forsvinder."
Clean House 2.0 hjælper borgere med psykiske sygdomme eller misbrugsproblemer med at få en ren og tryg bolig. Café Dugnad er en socialøkonomisk café, hvor frivillige og ansatte arbejder sammen om at skabe en inkluderende og hyggelig atmosfære for alle, og samtidig støtte op om udsatte borgere. Gang i Gaden er et projekt, der hjælper udsatte unge med at komme væk fra gadebander og kriminalitet og i stedet fokusere på uddannelse og arbejde.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.