HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: 7.800 borgere i regionerne Hovedstaden og Sjælland har meldt sig til at hjælpe til, når landet bliver hårdt presset af coronavirus. Knap 1.600 har meldt sig hos Region Sjælland, mens 6.200 har meldt sig frivilligt hos Region Hovedstaden til decideret ulønnet arbejde og ekstra lønnet arbejde, hvis man er ansat i forvejen, skriver TV2 Lorry.
Regionerne undersøger lige nu, hvad de frivillige kan. Nogle skal have et lynkursus, andre skal have genopfrisket færdigheder, og nogle skal have nye introduktioner. Region Hovedstadens jobbank bliver også delt med kommuner, der ikke har lavet en jobbank.
I Københavns Kommune har 84 sundheds- og pædagoguddannede meldt sig til frivilligt arbejde blandt ældre og svage borgere. Arbejdet er lønnet og på overenskomst, og kommunen søger efter sygeplejersker, sosu-uddannede og pædagogisk uddannede. De skal kunne indgå i arbejdet på plejehjem, hjemmepleje, midlertidige døgnophold og sociale døgntilbud.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.