HADERSLEV: En dobbelt indsats i forhold til sundhed- og beskæftigelsesrådgivning målrettes nu en gruppe af kvinder i alderen 30-50 år, som har særlige udfordringer på dette område, oplyser Haderslev Kommune. Formålet med projektet er at styrke kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at forbedre deres generelle mentale- og fysiske sundhed.
Kvinderne skal igennem projektet opleve en vedvarende forbedring i sundhed og en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet, som også rækker ud over projektperioden. Målgruppen er kvinder mellem 30-50 år, som er tilknyttet ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
- Vi har store forventninger til projektet, som jeg synes er et meget vigtigt pilotprojekt, hvor hele formålet i bund og grund jo er at forbedre livskvaliteten hos denne gruppe af kvinder. Samtidig vil den afledte effekt være, at disse borgere får en langt bedre mulighed for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Jon Krongaard (DF), formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
- Vi ved fra undersøgelser, at en individuel og fokuseret rådgivning i forhold til mental- og fysisk sundhed kombineret med en beskæftigelsesindsats har en rigtig god effekt. Den kræver i første omgang måske nok flere ressourcer, fordi vi skal meget tæt på borgeren, men til gengæld kan denne investering i livskvalitet i høj grad betale sig på lang sigt, siger formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Børge Koch (R).
Projektet vil indgå i et samarbejde med lokale aktivitets- og idrætsforeninger, ligesom også digitale værktøjer tages også i brug for understøtte borgerne. Projektet begynder i september 2019 og kører over to år. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Jobcenter Haderslev og Sundhed og Forebyggelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.