De unge er som bekendt vore alles fremtid. Derfor er det også bekymrende at se, at en ganske stor del af de unge hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
I november 2015 var hele 10,5 pct. af de unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, og denne andel varierer markant mellem landets kommuner. Det er særligt i kommuner på Vest-og Sydsjælland samt Lolland og Samsø, der er hårdt ramt af denne ungdoms beskæftigelses og uddannelsessituation (NEET), mens kommuner med lav forekomst af NEET især var koncentreret omkring hovedstadsområdet.
Følges de unge over tid, viser det sig, at godt halvdelen af denne gruppe fra 2008 syv år senere var i uddannelse eller beskæftigelse, mens lidt under halvdelen stadig var ledige eller helt uden for arbejdsstyrken.
I Rudersdal Kommune udgjorde NEET-indikatoren for de 16-24-årige 7,6 pct. i november 2015, og Rudersdal var dermed den kommune med den laveste andel af unge, der hverken var i beskæftigelse eller uddannelse. Odsherred Kommune havde den højeste andel med en indikator på 16,7 pct. Med en forskel på 9,1 procentpoint var indikatoren for de unge i Odsherred dermed mere end dobbelt så høj som for de unge i Rudersdal.
Institutionstakster stiger
Børneforældrene må i stigende grad til lommerne. Det skyldes at taksterne i alle offentlige pasningsordninger er stigende. For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten fra 2016 til 2017 med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. En prisstigningstakst der lå noget over de almindelige prisstigninger.
De højeste takster findes inden for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør næsten 3.000 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.700 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.500 kr. om måneden.
Det er dog langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads.
Den generelt bedre økonomi forplanter sig også til højere forbrugsforventninger – og man ser mere lyst på fremtiden, når det angår arbejdsløsheden.
Forbrugertilliden steg til 7,4 i april, sammenlignet med 6,2 i marts. Indikatoren har været positiv siden januar 2017 med beskeden stigende tendens. Niveauet ligger dermed lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 3,9. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.
Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 10,2 og ligger dermed lavere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er minus 4,5. Dvs. at forbrugerne tror på et større fald i arbejdsløsheden fremover end gennemsnittet for de tidligere måneder.
Få arbejdsnedlæggelser
Efter at have konstateret et overbevisende ja til overenskomsterne på det private arbejdsmarked, kan man samtidig konstatere, at antallet af arbejdsnedlæggelser er historisk lavt. For hvis man måler konfliktomfanget i antal arbejdsstandsninger, har 2016 været det mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked siden 1996, som er det første år med sammenlignelige tal. Et mere retvisende mål for konfliktomfanget er dog antallet af tabte arbejdsdage i alt, og målt således er det stadig 2015, som er det hidtil mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked.
Konfliktniveauet er lidt større i den private sektor end inden for det offentlige. I 2016 var antallet af tabte arbejdsdage nemlig størst i det private, idet det offentlige kun stod for 4 pct. af andelen af tabte arbejdsdage. På det private arbejdsmarked var det industrien i alt med 79 pct. og bygge- og anlægsvirksomhed med 9 pct., der tilsammen stod for hovedparten (88 pct.) af samtlige tabte arbejdsdage i 2016.
Det lave konfliktniveau hænger nok også sammen med den positive beskæftigelsesudvikling. Der var 700 flere lønmodtagere i februar 2017 end måneden før. Stigningen er lavere end den gennemsnitlige månedlige stigning over de foregående 12 måneder, som var på 3.800 lønmodtagere. Til trods for den svage udvikling i den seneste måned, er antallet af lønmodtagere nu på det højeste niveau i otte år. 2.677.700 personer havde et lønmodtagerjob i februar. Det er dog stadig 44.200 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008.
Det er udelukkende den private sektor, der trækker lønmodtagerbeskæftigelsen op.
Detailsalget stiger lidt
Der sker nu ikke meget i Danmark, hvis man alene ser på forbrugerpriserne.
I marts 2017 var inflationen i Danmark 0,9 pct. og dermed uændret i forhold til måneden før. I EU faldt inflationen imidlertid. I EU var inflationen 1,6 pct. i marts mod 2,0 pct. i februar. Forskellen mellem inflationen i EU og Danmark er faldet fra 1,1 pct. point sidste måned til 0,7 pct. point i denne måned. Dette skyldes især, at prisfald på grøntsager trækker markant mere ned i inflationen i EU end i Danmark.
Inflationen i Europa var i marts højest i Letland med 3,3 pct. Inflationen var lavest i Island med minus 1,4 pct. og i Rumænien med 0,4 pct.
Der er meget der tyder på, at forbrugeroptimismen er ved at bide sig fast. Det ses på detailomsætningen.
Fra februar til marts steg detailsalget samlet med 0,3 pct. - bl.a. som følge af et øget salg af beklædning og andre forbrugsvarer. Stigningen i marts kommer efter en stigning i januar med 0,3 pct. og i februar med 0,1 pct. Detailsalget er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Der er indikation af, at den positive udvikling vil forsætte i april.
Alt peger på, at der her er tale om en mere vedvarende udvikling i omsætningstallene. For det gennemsnitlige indeks for detailomsætningen var 97,1 for 1. kvartal 2017. Vi skal faktisk tilbage til 2011 for at finde et indeks for 1. kvartal, der ligger på et højere niveau. Dengang var indekset på 99,0. Helt overordnet er indekset for årets første kvartal faldet fra finanskrisen start i 2008 og frem til 2013, den negative udvikling vendte mellem 2013 og 2014.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
