
VEJLE: - Der er nogle rigtigt gode ting i rehabilitering, der er nogle rigtigt gode ting i velfærdsteknologi, der er rigtigt gode ting i tidlig opsporing og i den måde, vi har tænkt professionalisme og effektiv styring og ledelse på. Men vi har glemt at sige: Hvad kan konsekvenserne være? De har desværre samlet set pustet til den negative udvikling, som vi ser i den nye sundhedsprofil omkring mental sundhed.
Sådan siger Velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund om baggrunden for, at Vejle Kommune har opstillet konkrete mål for at mindske ensomhed blandt kommunens borgere.
De politisk vedtagne mål er, at i 2020 skal andelen af Velfærdsforvaltningens målgrupper, der føler sig ensomme, være reduceret med 25 pct. i forhold til 2017. Det gælder både ældre, psykisk sårbare, borgere med udviklingshandicaps, socialt udsatte og borgere med misbrug. Derudover skal Velfærdsforvaltningen i 2020 i højere grad samarbejde med andre om løsninger og indsatser, der understøtter borgerens ressourcer.
For at løse den opgave har de i Vejle Kommune indset, at det ikke er nok at koncentrere sig om den velfærd, som lovgivningen forpligter dem til at levere. For selvom de hele tiden bliver dygtigere til at gøre borgere selvhjulpne i eget hjem og bruge velfærdsteknologiske løsninger, har borgerne det dårligere end nogensinde.
- Det er ikke decideret en kommunal opgave at arbejde med ensomhed, men det er en nødvendighed, for ellers kan vi ikke lykkes med den gode indsats på den materielle velfærd, siger Anne Mette Lund.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.