VEJLE: Vejles velfærdsteknologiråd investerer nu for 6,5 mio. kr. i teknologier, som enten giver mere velfærd eller frigiver hænder og øger arbejdsmiljøet, lyder det fra kommunen, som siden 2012 har afsat 60 mio. kr. til den strategi.
I 2020 blev seks såkaldte "Soft Tilts", som er tekniske vendeenheder til senge, testet på seniorområdet. Det gav positive resultater i form af bl.a. færre tryksår hos de ældre borgere, der ikke selv kan vende sig i sengen og derfor nemt får tryksår. Samtidig kan de ældre slippe for så mange tilsyn om natten og dermed få en bedre og uforstyrret søvn. Nu bliver der penge til flere af den slags.
På plejecentrene kan det for nogen, særligt demensramte, være svært at komme ind til spisebordet. Nu anskaffes 15 elektriske stoleløftere, der kan afhjælpe personalets både tunge og skæve løft, så de får mindre ondt i ryg og skulder, ligesom man heller ikke behøver være to om at flytte på de ældre.
Hjemmeplejen bruger i dag mange ressourcer på, at der skal bruges to medarbejdere til at vende én borger i sengen. Ved i stedet at bruge en loftlift forventer kommunen, at 70-80 pct. af besøgene kan udføres af én medarbejder. Det vil frigøre hænder og være til fordel for borgeren, som for eksempel ikke behøver at flytte soveværelset ind i stuen.
- Vejle Kommunes Velfærdsteknologiråd består af seks medlemmer fra Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Voksenudvalget, som frem til 2024 har ansvaret for at prioritere de i alt 60 mio. kr. til ny velfærdsteknologi.
- I budgetforliget i 2012 blev der afsat 20 mio. kr. til at teste og investere i teknologi, som skal imødekomme de demografiske udfordringer.
- I 2017 blev der afsat yderligere 20 mio. kr. til investeringer frem til 2020.
- Og i budgetforliget 2020 kom endnu en pulje på 20 mio. kr., som rækker frem til 2024.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.