
Satspuljepartierne har afsat 90 mio. kr., så patienter, der udskrives fra sygehusene, hurtigere kan få tilbud om genoptræning, oplyser Sundhedsministeriet.
Kommunerne kan eksempelvis bruge puljemidlerne til at ansætte blandt andre fysio- og ergoterapeuter, købe ekstra træningsredskaber eller udvikle sundhedsmedarbejdernes genoptræningskompetencer inden for specifikke sygdomsområder.
Initiativerne skal føre til, at patienter, der f.eks. er blevet opereret og har brug for genoptræning, når de bliver udskrevet fra sygehuset, hurtigere får tilbud om genoptræning.
En mindre del af pengene – 1 mio. kr. – skal bruges til at forbedre opgørelserne over ventetiderne på genoptræningsområdet, så udviklingen fremover kan følges tættere.
Pengene fra puljen udmøntes til kommunerne på baggrund af en fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Fakta om genoptræning
Ifølge sundhedsloven er kommunerne forpligtede til at tilbyde borgere genoptræning efter endt sygehusophold, hvis det vurderes, at de på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.
Sygehuset skal i relation hertil udlevere en genoptræningsplan til patienten senest på udskrivningstidspunktet, og planen skal samtidig sendes til bopælskommunen og til den alment praktiserende læge efter aftale med patienten.
I 2015 var ventetiden til genoptræning i kommunerne 14 dage på landsplan. Ventetiden på tværs af kommunerne varierer fra 4 til 37 dage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.