
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns tale ved Socialchefforeningens Årsmøde
Tak for invitationen, og tak for velkomsten.
I jeres årsmødeavis kommer jeg ind på, hvad vores arbejde på socialområdet grundlæggende handler om. Svaret er indlysende, men alligevel godt at minde hinanden om:
Vi skal bidrage til, at færre er udsatte, og flere bliver en del af samfundets fælleskaber. En social indsats har derfor en god effekt, når den hjælper mennesker til at leve så aktive og selvstændige liv som muligt – når den baner vejen til uddannelse, job og større livskvalitet.
Det er vidt forskelligt, hvad der er muligt for hver enkelt, og det skal vi tage højde for. Men vi skal altid have blik for menneskers potentialer og ressourcer. Det er hovedtemaet i de 10 sociale mål, jeg offentliggjorde tidligere i år. Og som chefer og ansatte i landets kommuner har I en vigtig rolle i arbejdet hen mod målene.
Derfor er måling også et velvalgt tema for jeres årsmøde. For vi har mulighed for at sætte skub på en god udvikling, hvis vi bygger en social sektor, hvor indsatserne i højere grad er baseret på viden om, hvad der virker.
Men hvordan gør vi det på den bedste måde? Det gør vi sammen. Jeg oplever generelt, at I bakker op om den dagsorden og gør et rigtigt godt stykke arbejde, så tusind tak for det.
Større voksen-program
Da jeg var socialminister for syv år siden, talte man om at gå bort fra ’at lade tusind blomster blomstre’.
Når jeg i dag ser ud over den have, som vi kan kalde socialområdet, så er der både plantet træer og blomsterbede. Ambitiøse skridt er taget i retning af sociale indsatser, der er velafprøvede og baserer sig på viden.
Men der er fortsat en underskov af sociale indsatser, som vokser på må og få. Noget af det virker sikkert, men vi ved det ikke. Vi har brug for en fælles haveplan, og der er brug for flere haveredskaber til at få det bedste og smukkeste til at gro og til at holde ukrudtet nede.
Der sker heldigvis utroligt meget her og nu, og jeg vil i dag sige lidt om, hvad der aktuelt bliver gjort, både fra min side og hos jer i kommunerne:
Regeringen foreslår med satspuljen et større udviklingsprogram på voksenområdet.
Der er måleredskaber på vej, hvor man måler, om en praksis er lovende og har sandsynlighed for at virke.
KL kan snart præsentere kommunefordelte tal om de sociale mål, så kommunerne får gode muligheder for at følge op lokalt og sammenligne sig med nabokommunerne.
Vi luger ud
Vi er i gang med at luge ud i overflødige nationale indberetninger på socialområdet.
Ja, der sker så meget, at man næsten taber pusten. Men jeg kan berolige jer med, at havearkitekten har været på arbejde. Der er heldigvis en rød tråd: Aktiviteterne hænger godt sammen.
At udbrede de metoder, der har dokumenteret effekt, det er uden tvivl den rigtige vej at gå. Men de kritiske røster lurer også i kulissen, og det sætter jeg faktisk stor pris på. Vi skal til enhver tid forholde os kritisk til, om vores vidensdagsorden bliver ført ud i livet på en meningsfuld måde.
En af de skeptiske indvendinger er, om vi overhovedet kan finde frem til de faktorer, der gør, at en indsats virker. Og hvad med al den tid, der går med at måle: Er det virkelig besværet værd?
Jeg anerkender fuldt ud, at vi ikke kan dokumentere alt, der er værdifuldt. Men langt de fleste indsatser, der virker, kan beskrives og udbredes. Når vi gør det, får vi mere ud af de enorme kræfter, der hver dag bliver lagt i socialområdet.
Ikke manglende tillid
Jeg vil også understrege, at målinger selvfølgelig skal bruges til noget. I har en vigtig opgave med at bringe dokumentation og viden i spil på en måde, der giver mening for lokale politikere, praktikere og borgere. Og vi skal i fællesskab gøre op med nytteløs indsamling af data.
Vi har i ministeriet sammen med KL og Danmarks Statistik taget det første skridt med sanering i statistikken om anbringelser. Det betyder 12.000 færre årlige indberetninger. Vi skal videre ned af den sti, så I kan bruge jeres tid på det, der rent faktisk gør en forskel. I skal kun indberette data, som rent faktisk bliver brugt.
Man kan støde på den holdning, at det er udtryk for manglende tillid til medarbejderne, når vi vil dokumentere resultaterne af arbejdet med socialt udsatte borgere.
Det er en misforståelse. Jeg har som minister ikke brug for at vide, hvad der konkret foregår en almindelige torsdag. Det er i min verden et anliggende mellem den kommunale ledelse, den socialfaglige medarbejder og borgeren.
Men jeg har behov for at vide, hvem borgerne på socialområdet er, og hvad der kendetegner dem. Jeg har behov for at understøtte, at der er gode rammer for at arbejde vidensbaseret.
Legitim ret til at kende resultater
Og jeg har sammen med resten af samfundet en helt legitim ret – og i bund og grund en pligt – til at vide hvilken forskel, indsatserne gør. Så vi kan følge op, hvis fremskridtene ikke er store nok. Eller hvis andre indsatser viser sig at have større effekt eller være lige så gode og billigere.
Vores vidensdagsorden handler blandt andet om at tage udgangspunkt i den ekspertise, der findes lokalt hos jer i kommunerne: Vi skal beskrive jeres erfaringer, så andre kan få glæde af dem.
Det er vi ikke gode nok til i dag, og værdifuld viden udbredes ofte for langsomt fra én kommune til en anden.
Og så er vi tilbage til at lade blomster blomstre. Vi ser meget gerne knopskydninger – men det skal være, fordi der er en plan, og ikke bare tilfældigheder, der råder.
Regeringen vil derfor med satspuljen for 2017 investere en kvart milliard over de næste fire år til at opspore, udvikle og udbrede metoder, der har en positiv effekt for voksne med sociale og psykiske problemer.
Arbejdet skal blandt andet ske på baggrund af lokal praksis, som ser lovende ud. Derfor er det glædeligt, at SFI og Socialstyrelsen i morgen udgiver en rapport og et måleredskab, der skal bidrage til at identificere og udvikle lovende praksis. Det er noget, vi kommer til at dyrke meget mere i de kommende år på socialområdet.
Hent inspiration
Samme tilgang gør sig gældende i frikommuneforsøgene. Jeg har for nyligt udpeget otte nye netværk, der består af i alt 44 kommuner. Over de næste år får de udvalgte friere rammer til sammen at afprøve nye idéer og løsninger i praksis. Og de erfaringer, der kommer ud af forsøgene, bliver selvfølgelig delt, så vi kan få gavn af dem i hele landet.
Regeringen har sat en retning med 10 mål for social mobilitet, og med den årlige Socialpolitiske Redegørelse følger vi udviklingen generelt. Men det er også vigtigt, at I følger udviklingen lokalt og henter inspiration fra hinanden.
For at gøre det lettere for jer, vil Social- og Indenrigsministeriet som noget nyt levere kommunefordelte nøgletal om de sociale mål til KL. Planen er at integrere den type indikatorer i jeres egne systemer til ledelsesinformation – for eksempel FLIS.
Jeg håber meget, at I vil bruge data, så målene kommer ud og arbejde lokalt. Tag endelig fat i os, hvis der er noget, I savner eller mangler.
Social- og Indenrigsministeriet arbejder løbende med analyser, der giver et større vidensgrundlag i socialpolitikken. Analyserne tjener mange formål, men jeg håber også, at de kan inspirere jer i arbejdet med at skabe fremdrift på socialområdet.
45 mia. kr.
I dag offentliggør vi en analyse, der ser nærmere på borgere i beskyttet beskæftigelse, deres forsørgelsesgrundlag, deres arbejdsmarkedshistorik og kommunale forskelle på området. Den og mange andre analyser kan I finde på ministeriets website.
Jeg kunne fortsætte et stykke tid endnu med at give eksempler på initiativer, som trækker i den samme retning; hen mod en social sektor, hvor indsatserne i højere grad er baseret på viden. Hen mod en social sektor, hvor den enkelte borger hurtigere får den rette hjælp.
Men vi skal sammen vælge den botanik, der skal vokse sig stor og fylde på socialområdet. Lad mig afsløre, at jeg har personlige favoritter – dem, der har dokumenteret effekt og gør en reel forskel for socialt udsatte borgere og mennesker med handicap.
Det er vi godt i gang med. Og jeg er overbevist om, at hvis vi fortsætter arbejdet, så får vi meget mere for de 45 mia. kr., der årligt bruges på området: Flere udsatte vil få en bedre og mere effektiv hjælp.
Hverken sociale mål eller målinger kan stå alene. Det er der sådan set meget få ting, der kan. En socialminister kan i hvert fald ikke, hvis hun ønsker en bedre socialindsats! Vi skal samarbejde og bruge mål og målinger på en meningsfuld måde.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.